Browsing Category

Tankestrøm

0 In 10 ting/ Hverdags liv/ Tankestrøm

10 TING DER GØR MIG GLAD

Her på bloggen er jeg ikke bleg for at være ærlig, især hvad angår de lidt tungere emner, men i dag står den dog udelukkende på positive vibrationer og det sker i form af en; 10 ting der gør mig glad;

  1. At læse – jeg bliver så glad og opslugt af at læse at jeg glemmer alle mine problemer og andre elendigheder omkring mig. Det er virkelig noget jeg nyder, da jeg føler jeg nærmest kan forsvinde ind i en anden verden (hvis bogen er rigtig god, skal det dog lige siges)
  2. At grine – især sammen med mine veninder og min søster! Et grineflip med dem er som ren medicin for psyken.
  3. At se en af mine yndlings serier – Gilmore Girls er den første der popper op i mit hoved, men generelt bare alle serier jeg elsker at følge med i. Det er lidt det samme, som det at læse, man forsvinder ind i en anden verden for et kort øjeblik.
  4. At høre musik – noget jeg faktisk gør uafhængigt af hvilket humør jeg befinder mig i og hvis nummeret er mega godt, så kan det virkelig gøre mig glad, men det kender vi vel alle sammen, ik?
  5. At danse – i byen med mine veninder. Jeg er typen der elsker at feste og danse og for mig betyder det nødvendigvis ikke at jeg skal være fuld. Jeg har en veninde som jeg bare kan danse hele natten med, uanset hvor vi er – bare der er musik (skud ud til Rikke). Det er fandeme noget der gør mig glad.
  6. At blande bland-selv-slik – det gør mig ekstrem glad. Ja.
  7. At være sammen med min familie – noget jeg nyder, jeg kan altid bare slappe af når jeg er sammen med min familie og være 100% mig selv.
  8. At blogge – det er virkelig noget der gør mig glad.
  9.  At ligge en stjerne-god makeup – Kender i det? Ligesom gode vs. dårlige hår dage, sådan har jeg det virkelig også med makeup og en god makeup dag kan fandeme gøre mig glad.
  10. At filme og redigerer videoer – endnu en af mine hobbyer som i kender til. Jeg elsker hele processen; filme, redigering og uploading.

Det var lige 10 ting der mig glad(ironisk nok, har jeg så valgt et ægte føler-selfie, i stedet for et hvor jeg rent faktisk ser glad ud.. ja.. kæft mand.. kan godt mærke at hjernen er påvirket af gårsdagens druk). Og for lige at slutte af med et ekstra skud gode vibrationer, vil jeg bare ønske jer alle sammen en rigtig god lørdag!

0 In Tankestrøm/ Tæt på

NOGET OM AT TURDE AT VÆRE SIG SELV

large

Vi mennesker, har en tendens til at sammenligne os med andre konstant. Og ikke nok med at sammenligne, så har vi også et ekstrem behov for at vide hvad andre tænker om os(nu generaliserer jeg lige lidt, men det må i lige bære over med). Jeg gør det selv. Både det her med at sammenligne, men også det med at gå op i, hvad andre tænker om mig. Selvom at jeg stadig gør det, så er jeg blevet væsentlig bedre til at lade være med det i ligeså høj grad. Jeg føler efterhånden at jeg har fundet en ro i mig selv. Jeg har fundet en ro i at være mig og hold op hvor er dét dog en vigtig ting. Det er så nemt at sige: “jeg sammenligner mig ikke med andre” og “jeg er ligeglad hvad andre tænker om mig” men det er fandme lettere sagt end gjort. Et eller andet sted, er det komplet latterligt, for (som ovenstående billede også hentyder) så burde det kun være dig der definerer hvem du er og hvem du bør være. Men sådan er virkeligheden ikke et langt stykke henad vejen. Overalt i vores samfund, møder vi idealer og uskrevne regler, der fortæller os hvordan vi bør se ud. BØR se ud. Op i røven med bør(altså, lige i denne specifikke sammenhæng). Det kan vi jo ikke bruge til en skid. Tænk på hvor kedeligt det ville være, hvis vi ALLE sammen rendte rundt og så ens ud!? Det ville fandme være øv. Selvfølgelig ligger jeg selv og fantaserer om at ligne et af mine mange WCW’s, for ja dem har jeg altså en del af, ligesom så mange andre twenty-something piger, og alle andre mennesker også har. Men altså, hvis jeg dvæler ved tanken om at ligne/være en anden end mig selv, så får jeg da selv et trist liv, ik?

Det er egentlig bare en lille lørdags tanke som jeg følte for at dele med jer. Og ved i hvad? det fedeste her i livet, det er at stræbe efter at være den bedste udgave af dig selv. Lidt tankemylder og virtuel rusk i mås(hvorfor fanden lød det så pervers? Tror jeg mente:) los i røven, til dig der måske, i et kort øjeblik, har glemt hvor pisse dejlig du er, fordi du er dig.

0 In Tankestrøm

BATH BOMBS, SHOES AND GETAWAYS

image-29-925x1024

Vejret er gråt. Det er efterår og jeg føler lidt for at vrøvle. Kender i det? Så derfor er jeg grebet til tasterne for at skrive lidt om hvilke ting jeg render rundt og tænker på/drømmer om for tiden.

Der er tre ting, jeg lige pt. drømmer om for tiden. Jeg drømmer/trænger virkelig meget til en ferie. Mit hovedet er propfyldt med tanker og hold op hvor trænger jeg til at få tømt ud i hovedet, og hvordan gør man det bedst? Tjo, hvis du spørger mig, så sker det bedst i sydens sol ved en kæmpe pool og en iskold Sex On The Beach i hånden. Det var egentlig planen at jeg skulle have været på en afslapnings-bade-ferie her i sensommeren, men må nok erkende at det løb er kørt. Efterårs ferie er jo også en ting, så måske man skulle få taget sig sammen og se lidt på mulighederne. Jeg ved i hvert fald at min We heart it feed er smækfyldt med lækre paradis billeder fra diverse hvide sandstrande og kan også se at Bora Bora er en af mine seneste søgninger derinde. Så er man altså snart ynkelig var?

Jeg har virkelig også fundet ud af, at jeg virkelig gerne vil have et karbad. Udelukkende for at kunne bruge de der insta-fash bathbombs fra Lush. Jeg har taget mig selv i at se jeg-ved-ikke-hvor-mange videoer, med de der farverige vandbomber. Det er næsten som balsam for mine øjne, hvor latterligt det så end må lyde.
Men der er altså bare et eller andet over det der; lad os lige smide den her bombe i vandet og se hvordan den eksploderer i en farvedrøm af nuancer og glitter. Jeg undrer mig dog over hvordan man efterfølgende ser ud, efter sådan et bad.

Sidst men ikke mindst, så trænger jeg til nye sko. Det er løgn. Det er en direkte stor fed løgn. Jeg trænger ikke en skid til dem, men hold kæft hvor jeg drømmer om stilletter i lange baner. Jeg elsker sko, så på det punkt er jeg en typisk pige-pige, hvis man kan sige det sådan. Sko, taske og kjoler er noget jeg elsker ligeså højt som jeg elsker at spille GTA- hvilket er meget. Men ja, endnu en ting som min We Heart It feed er fyldt med; SKO. Og især NUDE stiletter, er noget der går igen.

0 In Tankestrøm/ Tæt på

NOGET OM DÅRLIGE DAGE OG TING DER GØR DET BEDRE

Lige for tiden går jeg igennem en mærkelig periode, hvis jeg nu skal være ærlig. Og det skal jeg jo. Eller, det vil jeg jo gerne være. Jeg har haft det underligt på det seneste, både hvad angår mit humør, men også i form af fysiske smerter. Jeg har længe haft mavesmerter, som i måske husker at jeg nævnte her den anden dag, da banankage blev en helt og delt her på bloggen pga. hospitalsbesøg. Jeg står pt. og skal videre til speciallæge og dét hjælper ikke ligefrem på humøret. Jeg er ked af det, og det er okay. Hvilket er noget som jeg synes er vigtigt, at vi som mennesker husker os selv på. Når du har ondt, må du gerne have ondt af dig selv og især- vær god ved dig selv. Derfor vil jeg snakke lidt om de ting jeg gør, for mig selv, når jeg hænger lidt med hovedet. Hvilke små glæder kan give mig et smil på læben, selvom jeg egenligt ikke føler for at smile?

  1. DYR- især hunde og katte. Jeg elsker at omgås dyr, men især at ligge under dynen og kæle med mine to norske skovkatte, eller at kidnappe min søsters pomeranien Eddie, kan virkelig gøre noget godt for humøret. Jeg finder en tryghed i at omgås dyr, især dyr som jeg kender og holder af. De kan altid få mig til at glemme min problemer for en stund, og være med til at gøre det hele lidt nemmere.
  2. Café-besøg med veninder. Noget jeg elsker. Især når jeg bare får lov til at snakke med folk, som jeg ved bekymrer sig om mig og som rent faktisk har lyst til at være der for mig. Der er ikke noget som at sidde med sin bedste veninde og snakke om alt mellem himmel og jord- både om de gode og dårlige ting. Nogle gange er det dejligt at snakke med sine veninder om de problemer man har og de ting man går igennem, men andre gange er det også rart at glemme ens egne problemer og sidde og snakke om ens veninders tinder-dates som man selv er ved at græde af grin over.
  3. Stearinlys. Altid når jeg er ked af det, eller på en eller anden måde bare trænger til at føle mig godt tilpas, så er stearinlys med til at skabe hyggen og en ekstrem afslappende atmosfære omkring mig. Uden at dette skal lyde alt for deprimerende, så har jeg altså engang imellem bare brug for at sidde i et mørkt rum, med kun stearinlys tændt og høre noget musik. Det kan føles helt healende for mig.
  4. Te. Te er noget jeg forbinder med hygge og med at forkæle sig selv lidt. Dette gælder både i selskab med andre men også bare for mig selv, hvis jeg er lidt nede. En kop te kan gøre underværker og alt i alt, føler jeg bare at det der med at hygge sig, når man er nede, det kan virkelig gøre underværker.
  5. Chokolade. My dear old friend. Noget jeg elsker mere end selve livet, okay wow. Så blev man lige grebet af stemningen. Men ærlig talt, jeg elsker chokolade og det er noget jeg benytter mig flittigt af, når humøret er nede. Ikke som en trøste-spise (eller jo, det er det ved et eller andet sted), men igen det er mere noget jeg forbinder med hygge og det at forkæle mig selv. Så hvis jeg er ked af det, så kan en pakke toffefee altså godt være med til at løfte humøret en smule.

image

Alle disse ting, er blot et lille udpluk af hvad der hjælper på mig, på mine grå dage. Jeg tror det er meget forskelligt fra person til person, hvad man føler der hjælper. Selvfølgelig er det ikke altid at en kop te kan hjælpe på humøret, men jeg føler virkelig at det er vigtigt at vi husker på at passe på os selv. Vi skal huske på at vi gerne må være lidt ekstra gode ved os selv, når humøret hænger i en tynd tråd. Hvilket mit gør. Pisse irriterende. Men sådan er det altså- og dét tror jeg også er vigtigt at få sat ord på engang imellem. Jeg snakker ofte om de her lidt svære emner på min blog, men oftest snakker jeg om dem, når de er overstået. Ofte snakker jeg om det, som et tilbageblik. Jeg tror faktisk det her er første gang at jeg sidder og skriver noget, hvor jeg snakker om hvilke negative følelser jeg har lige nu. Og det er nok fordi det er ekstrem personligt og fordi at man føler sig så skrøbelig når man ikke har det godt, og så er situationen heller ikke noget jeg føler for at dele ud af som var det en pakke tyggegummi i en fjerde klasse, men jeg synes stadigvæk at det er godt at sætte ord på hvad man går igennem også samtidig med at man går igennem det.

Jeg forstår egentlig ikke helt selv hvad der sker i mit hovedet lige nu, jeg tror også generelt at med en baggrund som min, hvor man har set hvordan en trykken for øret endte med at blive en dødsdom, kan bekymre mig i høj grad, selvom jeg ikke har akutte smerter. Straks når jeg føler en ændring på min krop, rent fysisk, så reagerer jeg kraftigt. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har grædt over en knude på min hals, som så senere hen viste sig at være en hel normal lymfeknude. Men jeg tror bare jeg er mærket, også selvom at lægen ikke mistænker noget alvorligt. Det gjorde de jo heller ikke dengang min mor gik til lægen med en blokeret hørelse på det ene øre. Der vidste de jo ikke, at det rent faktisk var en svulst der ville slå hende ihjel. Så ja, lige på dét punkt, der er jeg nok lidt mere oppe på dupperne end andre- også til trods for at lægen faktisk mest af alt mistænker noget komplet ufarligt, som dog stadig er generende. Jeg trøster mig dog meget med, at selvom jeg kan mærke jeg har frygt i mit sind, så er jeg stadig god til at tænke rationelt og lige slå lidt koldt vand i blodet, så de her tanker ikke overtager mit sind, og dét tror jeg sgu er en super evne at besidde i min situation.

0 In Tankestrøm/ Tæt på

DET BEDSTE VED LIVET

…..Er at være glad, så simpelt kan det siges, men hvornår er man egentlig rigtig glad? Og hvad påvirker ens lykke? Kan dyre designer tasker og fede biler gøre en glad? Ja, det kan de. Materielle elementer kan få humøret til at stige til tops, når man lever efter en materialistisk livsstil, som mange af os i dag nu gør. Men når lykkerosen er ovre og de der fede Valentino stiletter egentlig bare står på hylden og ligner de tilsvarende andre af dens salgs, så indser man måske at det ikke er dér man finder lykken.

Det at være glad og det at være lykkelig, er selvfølgelig to forskellige ting. Lykke er stadiet over at være glad. Jeg ser lykke som en følelse der er mere uopnåelig, men dog uden helt at være det, end følelsen af at være glad. De små ting i livet, gør mig ikke lykkelig, de gør mig glad. Men betyder det så at man ikke skal fokuserer på de små ting? Burde vi ikke stræbe efter den konstante lykke? Ikke i min optik, nej. Jeg tror på livet skal være en god blanding af det hele. Vi har alle vores kampe, som vi render rundt og bekymrer os om og kæmper med. Nogle kampe er selvfølgelig større og værre end andre, og der er nogle kampe her i livet, der er så uretfærdige og hårde, at det halve kunne være nok, men hvis vi ser bort fra dén slags elendigheder, altså de total knusende nogle af slagsen, så tror jeg på at det er meningen at vi skal igennem hårde tider i livet.

Jeg tror på at vi skal ligge os fladt ned på jorden engang imellem og flade ud med udstrakte arme og ben og bare sige: “Jeg kan ikke mere nu..” for de mørke dage, gør at vi værdsætter de lyse dage mere. Her kan der egentlig trækkes en streg til den danske sommer, for lige pt. så tror jeg at vi danskere ville værdsætte en solskinsdag på 25+ grader, mere end de gør i Spanien hvor solen altid skinner. Nu er det danske vejr også lige en grov overdrivelse af slagsen, for SÅ mange grå og mørke dage tror jeg ikke er noget der gavner, men engang imellem, så tror jeg virkelig at dét at være ked af det, kan gøre vi værdsætter følelsen af at være glad mere.

Følelsen af at være glad, er en fantastisk følelse og jeg stræber efter at føle dén følelse hver dag. Ikke hver dag, hele dagen, men hver dag prøver jeg at minde mig selv om ting jeg er glade for her i livet. Det kan være noget så banalt som: “Hvor er jeg glad for at jeg lever” eller “Hvor er jeg glad for at jeg ikke har nogle smerter i kroppen”. Jeg prøver at minde mig selv om, at jeg skal huske på de små ting. Jeg skal fokuserer på det jeg har og ikke det som jeg ikke har. At indstille sig på at tænke sådan, kan grave en bred sti til at føle sig glad. Jeg stræber efter lykken, det gør jeg- men jeg stræber ikke efter den konstante lykke, for den tror jeg ikke på. Jeg stræber efter at være glad.

IMG_4074

IMG_4075

0 In Tankestrøm/ Tæt på

VÆR DIN EGEN FORM FOR SMUK

Da jeg var i Berlin med min søster, fik vi jo shoppet en masse, hvilket i måske kunne tænke jer til eller som i måske ved hvis i har set mine vlogs fra Berlin (dem kan i se på min youtube kanal lige her). En af de mindre ting jeg købte, var et sødt lille nail kit to-go. Det var bare SÅ sødt at jeg måtte eje det og til en pris på 6€, så var det lige til at overkomme.
Men det her lille nail kit, har også et smukt citat skrevet på, som simpelthen talte til mig. Ja, dét og så selvfølgelig også det faktum, at jeg rent faktisk stod og manglede diverse negleredskaber.

Citatet hedder: “Be your own kind of beautiful” og hvor er det dog rigtigt. Jeg postede et billede af det på min instagram, hvor jeg skrev en tilhørende tekst omkring dette citat, så jeg tænkte at jeg også lige ville snakke lidt om det her på bloggen fordi jeg synes at det er et vigtigt budskab.

Vær din egen form for smuk, er noget vi alle sammen burde stræbe efter. Vi burde ikke stræbe efter at ligne diverse supermodeller, ikoner osv. vi burde stræbe efter at være os selv. At være unik, er det smukkeste du kan være og selvom jeg siger dette og rent faktisk mener det af hele mit hjerte, så er jeg også selv hende der sidder og savler over Victoria’s secret modellerne, for de er pisse hamrende smukke hvis man spørger mig. Men skønhed er en subjektiv holdning og vi skal alle sammen have lov til at synes at noget bestemt er det perfekte skønheds ideal, problemet ligger bare i, når vi er så opsatte på at nå dét, at vi selv aldrig kan blive gode nok.

Jeg synes ikke at skønhed kan gøres op i vægt, hudfarve, hårfarve, højde you name it, selvfølgelig er der nogle ting, som jeg personligt foretrækker fremfor andre, men derfor betyder det ikke at bare fordi jeg personligt bedst kan lide blondiner, så er alle brunetter grimme(og dette eksempel skal i virkelig ikke hænge mig op på, for jeg foretrækker sgu begge). Det er vigtigt at vi er os selv. Selvfølgelig må man gerne finde inspiration i andre, det gør vi næsten alle sammen jo, men der bør simpelthen være mere fokus på det faktum, at vil alle er smukke. Vi er alle sammen mennesker og der findes kun én af dig. Så vær den bedste dig. Stræb efter at blive den bedste udgave du kan blive. For du er smuk, også selvom du ikke er tilfreds med dig selv. En anden ting er, at skønhed handler ikke kun om udseende, det handler i ligeså høj grad om det indre, hvilket også er noget vi skal huske på.
Jeg ved ikke med jer, men de folk jeg finder smukkest, er de folk som er dem selv og som ikke går ekstrem højt op i hvad andre tænker om dem- og selvfølgelig mennesker, der ifølge min optik er gode mennesker.
Det handler virkelig om at vi skal glæde os over at vi alle er individuelle individer. Der er kun én der er helt præcis som dig og det er nok det smukkeste i verden. Det fedeste du kan være her i verden, det er at være dig selv. Så fokuser på dét. Vær unik. Vær din egen form for smuk.

thumbnail_image2thumbnail_image3

0 In Hverdags liv/ Tankestrøm/ Tæt på

DEN TID PÅ ÅRET

Ja, så blev det den tid på året igen. Nemlig studenter-tiden. Det vrimler rundt med glade studiner og studenter, som alle er ekstrem lettet og begejstret for, at deres byrde i form af en lang og træls(?) skolegang nu endelig blot er et forhenværende kapitel i den lange livsbog, som vi alle er i fuld gang med at skrive.

For ét år siden (præcis imorgen faktisk), d. 22 juni, der blev jeg selv student. Og hold nu op, hvor er tiden gået stærk. Tænk at det allerede er et helt år siden? Det var simpelthen den dejligste dag. ALT var simpelthen bare fantastisk. Jeg tror også, at jeg især glædede mig mere end mange andre til at få huen. Okay, måske ikke til det med at få selve huen, der tror jeg de fleste er på lige fod hvis vi kigger på glædes-barometeret. Men snakker vi om, hvem der glædede sig mest til at vinke farvel til gymnasie-livet og goddag til friheden, ja så lå jeg sgu nok i en top 20 på landsdækkende plan. Der var ikke én ting jeg ville komme til at savne, det var jeg hundrede procent sikker på. Jeg ville ikke savne klassen, lærerne, selve skolen, timerne, bøgerne – ja, der var faktisk intet som jeg ville komme til at savne.

Jeg husker det, som var det igår altså. Okay, ét år er jo heller ikke overdrevet lang tid siden, men forstå mig ret, jeg synes bare det er latterligt SÅ hurtigt tiden går. Jeg kan slet ikke følge med.
Det føles vitterligt som om, at det var igår jeg sad med sved på panden og hjertebanken i forberedelseslokalet til min sidste eksamen. Og dén glæde og lettelse jeg følte igennem kroppen, da jeg kom ud fra eksamen og vidste at jeg nu kun var ti trappe-trin væk fra at få huen på hovedet. Jeg kan huske jeg lige stod ti sekunder, inden jeg gik ned ad trappen, jeg skulle lige fatte for mig selv at nu var jeg altså færdig med ALT der hed gymnasium. Det var den vildeste følelse af glæde, især når man som jeg selv, virkelig bare har længdes efter det skulle være slut. Gymnasie-tiden, var ikke “The time of my life” OVERHOVEDET. Men det var virkelig ikke en tid, som jeg ville være foruden, nu når jeg ser tilbage på det. Jeg har lært så meget om mig selv og fået så meget ud af den tid på STX, at det halve kunne være nok. Det er dog aldrig noget jeg som sådan vil savne, for glad for at gå der, det var jeg sgu ikke. Men glad for huen? Det kan i lige bide spids på at DÉT var jeg. Og sådan tror jeg alle studenter har det.
Nå, det var lige et lille tilbageblik på sidste år. Nu vil jeg ikke sige så meget andet end: Kæmpe tillykke til dette års studenter.

Og så en lille TB’er til den dag jeg fik huen på i billedeform:

Skærmbillede 2016-06-21 kl. 14.06.03

0 In Hverdags liv/ Tankestrøm

FORRESTEN….

  • Så har bloggen fået et nyt layout, har i lige set det!?
  • Så er jeg pænt træt af folk der lyver og falske mennesker – ja, skal vi bare sige, at jeg ikke just er fan?
  • Skal jeg en kort tur til Berlin, i slutningen af denne måned, sammen med min elskede søster og jeg glæder mig som et lille barn.
  • Er gel socks fra matas’ pointshop det nyeste nye (jer der har min offentlig snapchat: kathrinebrohus, ved hvad jeg snakker om)
  • Har min morgenmad den sidste måned været bestående af to stk. rugbrødsmadder med peanutbutter og banan, samt ét udskåret æble – der må da være tale om en opgradering når man kommer fra havregrød var?
  • Sidder jeg i eksamensperiode IGEN i år, og havde du fortalt mig sidste år, at jeg på denne tid i mit sabbat år IGEN ville stresse over eksaminer, så var jeg seriøst faldet måbende ned fra stolen.
  • Er jeg snart færdig med HGS og føler virkelig, at jeg har fået meget ud af dette grundforløb.
  • Har jeg en læselyst der siger spar to, men IKKE hvad angår skole-relaterede ting, vil hellere læse “Me before you”..
  • Gik mit skide SD kort i stykker, hvilket enhver blogger/youtuber vil kunne forstå frustrationen i – så der måtte altså ske en erstatning hurtigere end lysets hastighed. Det går jo ikke at være kamera-invalid når man beskæftiger sig i blogland, vel?
  • Er jeg virkelig fan af overspringshandlinger, især i denne periode hvor jeg virkelig ikke har tid til dem.
  • Er det lige gået op for mig at jeg nok hellere må vende tilbage til eksamensskrivning, selvom det her nu altså bare er meget sjovere….

thumbnail_Skærmbillede 2015-11-01 kl. 22.21.06.jpg.png

2 In Det man ikke taler om/ Tankestrøm/ Tæt på

ET SAVN DER ALDRIG FORSVINDER // DET MAN IKKE TALER OM #7

Det er efterhånden længe siden, at der har været et indlæg her på bloggen, indenfor kategorien: “Det man ikke taler om”
“Det man ikke taler om” er en kategori, som kort fortalt, handler om tabubelagte emner (fortalt af forskellige personer), deraf navnet: Det man ikke taler om.

I denne omgang vil jeg selv lave et indlæg indenfor denne kategori, tiltrods for det hidtil har været en kategori hvor det har været andre end jeg selv, der har skrevet indlæg her på bloggen.

Grunden til denne kategori overhovedet startede, var at jeg fik ekstrem meget blod på tanden, efter jeg selv havde udgivet et indlæg: Et liv uden mor, der fik meget positiv respons. Jeg kunne læse ud fra folks kommentarer, at det rent faktisk hjalp nogle, som står eller havde stået i en lignende situation.

I går, d. 1. Maj, var det 12 år siden min mor døde. Og det er dét jeg gerne vil snakke lidt om. Jeg havde en masse tanker og endda en drøm natten til 1. maj, som gjorde jeg fik skrevet nogle tanker og følelser ned i løbet af dagen igår:

Skærmbillede 2016-05-02 kl. 23.57.58

“I dag er det 12 år siden at vi måtte sige farvel til det vigtigste jeg havde. Nemlig min elskede mor. Jeg ville ønske af hele mit hjerte, at jeg kunne se dig igen.

Jeg havde en drøm i nat. Den handlede om dig. Det er nu ikke noget nyt, det hænder af og til at jeg drømmer om dig, både gode og dårlige drømme. Jeg drømmer tit at du stadig er her og jeg drømmer at du kommer tilbage fra døden for at fortælle mig, at du har det godt og at du har fået fred. Jeg drømmer også dårlige drømme. Jeg drømmer du ligger på dødslejet igen og intet kan, det skær i mit hjerte og jeg får det dårligt af at tænke på det, fordi den drøm var min virkelighed for lidt over 12 år siden. Når jeg ser på det, på den måde, så er jeg glad for at du har fået fred. Jeg er glad for at vide at du ikke længere skal kæmpe for en kamp, der i forvejen er tabt. Jeg er glad for du ikke lider mere, for det var det værste at være vidne til.

Jeg kan stadig sætte mig ned den dag i dag, ja 12 år efter, og bare begynde at bryde grædende sammen når jeg tænker på dig og på hvordan du havde det til sidst. Det var ikke menneskeværdigt. Du lå og kunne intet. Du måtte blive båret ud på toilettet af far når du skulle bades, du kunne ikke engang selv vende dig i sengen, du kunne vitterligt intet. Fanget i sin egen krop, også endda med en psyke der var fuld tilstede.. Du måtte blive madet og det var jeg endda med til. Det lyder barsk, at have siddet og madet sin egen mor som 9-årig og det var det også. Men det var godt for mig, for jeg følte jeg var til hjælp. Jeg kan huske hvordan dine blå øjne sad og studerede mig mens jeg prøvede at fange en rugbrødshaps på gaflen. Små bidder, så det ikke var svært for dig at tygge. Du kiggede på mig og selvom du ikke kunne tale, så forstod jeg hvad du sagde. Du elskede mig. Og jeg elskede dig. Jeg elsker dig og det vil jeg gøre så længe mit hjerte slår.
Jeg drømte om dig i nat, jeg drømte du kom tilbage fra døden og da jeg så dig, græd jeg som en pisket. Mit hjerte var fuld af lykke over at du var tilbage, men du var ikke kommet for at blive. Du var blot kommet for at fortælle, at du har det godt nu. Jeg græd og jeg løb hen i dine arme. Det tryggeste sted jeg nogensinde har kendt, det var hos dig. Og der sad jeg, i dine arme, som jeg ikke havde siddet i, i 12 lange år. Jeg græd så meget, at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Jeg fik fremstammet: Mor, jeg elsker dig og jeg savner dig mere end noget andet. Jeg har ikke glemt dig, men jeg er bange for at glemme dig. Jeg er bange for at der er færre og færre ting jeg kan huske om dig og jeg er bange for at det en dag føles som om du aldrig har eksisteret. Jeg kan huske dig så tydligt mor, men jeg kan ikke længere huske hvordan du ser ud, når du smiler med tænderne.
Du kiggede på mig, og så gav du mig et smil, så hele perlerækken kom til syne. Du viste mig dit smil. Jeg græd endnu mere. Nu kunne jeg huske dit smil igen. Du holdte om mig og vi græd. Du fortalte du elskede mig og Amalie over alt i verden og jeg følte en rus af lykke. I samme øjeblik vågnede jeg. Lykkerusen var forsvundet og det var nu en tomhed der fyldte min krop, for du var her ikke og det hele var bare en drøm. Men af en eller anden grund havde jeg et smil på læben og jeg tænkte mig lidt om. Jo, den var god nok. Jeg kunne huske dit smil igen.

Det er i dag 12 år siden jeg mistede min mor, og ja livet går videre. Folk tror at det bliver nemmere at leve med og på sin vis gør det, for man lære at leve med det, men det betyder ikke, at savnet bliver mindre. Tværtimod. Savnet vokser jo længere tid der går, men man lærer at leve med det og man lærer at få en hverdag til at fungere.

Jeg tror aldrig der er noget godt tidspunkt at miste sin mor. Jeg tror altid det vil være hårdt, om man så er 70 år gammel, før det sker. Der var engang en der spurgte mig: er du ikke “glad” for at du ikke har mistet din mor nu, men at det skete dengang?
Som om det er nemmere at have mistet sin mor som 9-årig end som 21-årig? Sådan kan man ikke sætte det op. Jeg tror nogle folk(heldigvis meget få) undervurderer ens kærlighed til ens mor, når man er 9 år. Men lad mig fortælle jer dette: Kærlighed kan ikke gøres op i år. Kærlighed handler ikke om, hvor længe man har kendt hinanden. Når det kommer til en datters kærlighed til sin mor, så blomstrer den så snart man ser verden. Det handler ikke om, at man elsker sin mor mere som 21 årig end en 9 årig gør. Det handler om at det altid vil gøre lige ondt at miste sin mor. Den eneste forskel er, at som 9-årig, der er man kun et barn og man har BRUG for sin mor. Man har brug for hende til opdragelse, vished, visdom, tryghed og et hav af andre menneskelige behov.
Så ville jeg sige, at jeg er “glad” for, at jeg mistede min mor som 9 årig, i stedet for som 21-årige? For som 21-årig ville jeg jo alligevel have haft kendt og knyttet bånd med hende i 21 år i stedet for 9 år?
9 år er ikke længe nej, men det det kræver kun ét sekund at vide hvor meget ens mor betyder og dette ser jeg ingen forskel på, uanset alder. Man har altid brug for sin mor, men behovet ændre sig med alderen. Så nej, det var ikke lettere som 9 årig, det var al for tidligt.
Hvis der er noget jeg ville ønske, så var det ikke at hun ikke var død, jeg ville ønske at hun aldrig var blevet syg.

Tilgengæld, er denne dag ikke længere KUN en trist dag. Denne dag har altid været en svær dag for mig. Men i år er det anderledes. Vi har fundet en grund til også at fejre denne dag. Min søsters hund Eddie fylder 1 år og det har vi(læs: jeg) derfor gjort lidt ekstra ud af, jeg fik arrangeret en lille surprise “fest” for det lille kræ, bestående af mig, min far, min kæreste, min søster og min søsters kæreste- vi fik spist morgenmad sammen, hygget, skålet og så havde jeg endda bagt en kage (som dog var til os mennesker). Det lyder måske lidt underligt for nogle, men for os giver det bare så god mening. Nu ser vi ikke kun denne dag som en trist og grå dag – men også rent faktisk en dag hvor vi har noget at smile af. Denne dag vil altid være dagen hvor min mor døde og det vil altid være en svær dag for mig, men dét at have noget andet for os i familien at fokuserer på, det er noget som vi allerede kan mærke er en rigtig god ting. Det er noget som jeg personligt tror er en vigtig ting, jeg tror det er vigtigt at mindes, savne og græde men jeg tror også det er vigtigt at smile, grine og være glad- så dét at kunne forbinde netop denne dag, med noget positivt, det betyder al verden for mig. Nu vil jeg gå en tur i fælledparken sammen med min elskede søster og nå ja, ham den lille fødselar af en pomeranien, skal da også med på armen”

image

0 In Tankestrøm

HVIS VI DOG BARE SELV KUNNE STYRE VORES FØLELSER

…Så ville livet være nemmere. Men faktum er, at det kan vi ikke. Vi kan ikke selv styre vores følelser. Vi vælger ikke selv hvem vi eksempelvis forelsker os i og vi vælger ikke selv hvornår vi holder op med at elske.

Havde vi som mennesker dog bare haft en knap hvorpå vi kunne tænde/slukke for vores følelser, ja så ville livet være nemmere- men måske også mere kedeligt. Man siger at det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, hvilket er et udsagn jeg er meget enig i (i hvertfald i de fleste tilfælde). Jeg er typen der tror på at det er nødvendigt for os at gå igennem smerte her i livet, for at vi kan vokse mentalt og se livet fra et andet perspektiv. Selvfølgelig er det ikke al form for smerte, at jeg mener der er nødvendig, for os at gå igennem, men forstå mig ret- havde vi haft mulighed for at kunne undgå at gå igennem svære perioder, så havde de fleste nok gjort det, inklusiv mig selv. Men et eller andet sted, så tror jeg det gavner os at have oplevet en masse forskellige ting i livet, både gode og dårlige ting. De ting vi går igennem, de ting vi oplever, føler, gør og siger, det er de ting der gør en til den man er. Dermed mener jeg altså, at smerte er en nødvendighed. Et liv der kun er fyldt med gode ting, det ville være super dejligt, bekymringsfrit og ikke mindst let. Men det er ikke meningen at livet skal være let. Det handler om at lære af de ting man oplever. Det handler om at kunne vokse sig stærkere og at lære af de ting man går igennem, så uden de dårlige dage, kan man så overhovedet værdsætte de gode?

Selvfølgelig er det sindssyg svært at gå igennem hårde tider og når man står i en svær situation, så ville man (læs: jeg) ønske, at man bare kunne trykke på en knap og få det hele til at stoppe. Bare få det hele til at stoppe, bare et øjeblik. Men når man først kommer ud på den anden side, så tror jeg på at smerten er noget man kan lære af. Jeg tror det er vigtigt at huske sig selv på, at for enden af enhver mørk tunnel, der findes der lys. Selvfølgelig er der ting i livet, som er så ulideligt at gå igennem, at det halve kunne være nok. Selvfølgelig er der smerte og forfærdelige oplevelser som man for alt i verden, ville ønske man kunne være for uden. Jeg snakker ikke om, at mennesker, der eksempelvis går igennem tortur, kommer ud på den anden side med et stærkere sind, for dét tror jeg absolut ikke, tværtimod. Men en smerte såsom dét at miste en forældre, som jeg selv oplevede i en tidlig alder, det vil jeg vove på at påstå, at det er det mest forfærdelige man kan gå igennem- men samtidig, er det en del af hvem jeg er. Dét at miste min mor, det har gjort mig til den jeg er og selvom det er det mest forfærdelige jeg har oplevet, så har det styrket mig som menneske. Jeg har oplevet det værst tænkelige for et barn, men jeg har formået at komme igennem det. Havde jeg haft valget, var det så en oplevelse jeg ville være foruden? Ja gu’ fanden er det da det. Men sådan er livet ikke, og derfor mener jeg, at det er vigtigt man prøver på at få det bedste ud af de kort som livet har givet en.

Kærestesorger (kan dog ikke sammenlignes med døden) men det er også en ting der kan gøre forbandet ondt. Sådan helt inde i hjertet. Det kender vi alle sammen nok, men dét er altså en ting, som jeg mener man lærer af og som man kun kan blive stærkere af.

Pointen med denne tankestrøm, er egentlig bare at der sker ting i livet som vi ville ønske ikke ville ske. Men når de her ting, så ér sket- så må vi prøve på at få det bedste ud af det. Vi må prøve på at lære af de ting vi går igennem og vi må prøve at vokse os stærkere når vi kommer ud på den anden side. Smerte er nødvendigt for at kunne nyde de gode dage fuldt ud. Man værdsætter de gode dage mere, når man ved hvad en dårlig dag er. Og uden en smule regn, kan man ikke skabe en regnbue. 

IMG_3726