Browsing Category

Tæt på

0 In Mad/ Tæt på/ Youtube

TASTE TEST // VIDEO

Nu er det ved at være noget tid siden at min søster og jeg var i Berlin, men da vi var i Berlin, købte vi ind til at filme en taste test og endelig har vi fået sat os ned og filmet den. Vi gjorde det faktisk for lidt tid siden, men nu er den oppe kanalen og i kan se med.

Jeg synes selv det er super sjovt og hyggelig med taste test videoer, så jeg håber også at nogle af jer, finder det ligeså underholdende som jeg selv. For mit vedkommende er dette en win-win situation, jeg får lov til at tilbringe kvalitetstid med det vigtigste menneske i mit liv(win), mens vi spiser slik(win) og laver noget af det jeg synes er sjovest: videoer til min youtube kanal(win). Så ja, det er sgu meget heldigt for undertegnet, var?

Husk at i, som altid, er velkomne til at subscribe til min kanal, så i kan følge med i hvad jeg poster på youtube kanalen.

0 In Hverdags liv/ Tæt på

VORES NYE BLOGFÆLLESSKAB!

Kan i huske at jeg i sin tid, havde min blog ovre på Bloggers Delight? Okay, SÅ længe siden er det heller ikke, men det føles sgu sådan. Nå, men grunden til at jeg flyttede bloggen herover, hvor den er nu, var jo fordi at vi var igang med at opstarte et nyt blogfællesskab og dét har været længe undervejs, men nu er det her sgu.

Efter jeg-ved-ikke-hvor-lang-tids ventetid, kan jeg/vi, nu løfte sløret for Danmarks nyeste og skønneste blogfællesskab: beaubeau.
Og hvordan er det så liiige at det der beaubeau udtales? Jo, det sgu nemt nok. Det udtales ligesom beau i beautiful.

14138883_839307152836809_1305666363842464753_o¬ Hjemmeside Facebookside Instagram

beaubeau er skabt af Simon Bajurn Jensen, Amalie Brohus (min kære søster) og jeg selv. Idéen startede i 2015 og nu er det altså blevet en realitet. Vi er super spændte på rigtig at komme igang med hele beaubeau projektet. Hensigten er, at vi med tiden vil samle flere dygtige og engagerede blogger, som vil være en del af vores fællesskab. Det er altså et fællesskab, hvor du som læser, kan finde og følge med i forskellige blogs via. beaubeau.
beaubeau har både en hjemmeside, en instagram samt en facebook side, som i selvfølgelig hjertens gerne må gå ind og give et like (hvis i altså synes det er et fedt koncept, som jeg jo personligt synes ;)).

Et ligende indlæg som dette, faktisk identisk hvad angår billederne, finder i inde på min søsters blog, men det er simpelthen blot fordi, at vi begge jo er partnere og skabere af beaubeau og derfor begge laver et lille indlæg så i, vores kære læsere, kan høre fra hver vores mund, hvad det her beaubeau egentlig er.

Vi er super glade, spændte og ikke mindst: lettet over at beaubeau allerede er blevet taget så godt imod af jer. Så TAK for det. Vi glæder os til at se hvad beaubeau i fremtiden vil kunne skabe.

14125701_839769672790557_1079798973429679831_o-1-1

0 In 10 ting/ Tæt på

10 TING I IKKE VIDSTE OM MIG // VIDEO

Jeg elsker de her ’10 ting’ videoer, og jeg synes virkelig at det er hyggeligt at se. Jeg kan godt lide lister har jeg fundet ud af, hvilket i måske allerede har lagt mærke til, da jeg også har skrevet et par blog indlæg i listeform. 10 ting om mig, er også en slags indlæg som i før har stødt på her på bloggen, men nu tænkte jeg, at det var på tide at tage skridtet videre og lave det i videoformat. Jeg lover ikke at den faste læser ikke allerede ved nogle af disse ting, da jeg før har nævnt et par af tingene på skrift, men det er nok så længe siden at selv den mest faste læser, nok ikke kan huske det.

Jeg håber som altid, at i har lyst til at se med i denne lille hyggelige video. Så smæk endelig røven i sædet, snup en kop te eller hvad du ellers lige føler for og hyg dig i de små 10 minutter, denne video varer.
Til jer der ser med: TAK for det. Hver enkel visning, like, kommentar, betyder ekstrem meget for en lille youtuber som mig. Så mange tak for det!

Husk at i som altid, er mere end velkomne til at subscribe til min youtube kanal, det kan i gøre ved at klikke ind på min kanal lige her

0 In Tankestrøm/ Tæt på

DET BEDSTE VED LIVET

…..Er at være glad, så simpelt kan det siges, men hvornår er man egentlig rigtig glad? Og hvad påvirker ens lykke? Kan dyre designer tasker og fede biler gøre en glad? Ja, det kan de. Materielle elementer kan få humøret til at stige til tops, når man lever efter en materialistisk livsstil, som mange af os i dag nu gør. Men når lykkerosen er ovre og de der fede Valentino stiletter egentlig bare står på hylden og ligner de tilsvarende andre af dens salgs, så indser man måske at det ikke er dér man finder lykken.

Det at være glad og det at være lykkelig, er selvfølgelig to forskellige ting. Lykke er stadiet over at være glad. Jeg ser lykke som en følelse der er mere uopnåelig, men dog uden helt at være det, end følelsen af at være glad. De små ting i livet, gør mig ikke lykkelig, de gør mig glad. Men betyder det så at man ikke skal fokuserer på de små ting? Burde vi ikke stræbe efter den konstante lykke? Ikke i min optik, nej. Jeg tror på livet skal være en god blanding af det hele. Vi har alle vores kampe, som vi render rundt og bekymrer os om og kæmper med. Nogle kampe er selvfølgelig større og værre end andre, og der er nogle kampe her i livet, der er så uretfærdige og hårde, at det halve kunne være nok, men hvis vi ser bort fra dén slags elendigheder, altså de total knusende nogle af slagsen, så tror jeg på at det er meningen at vi skal igennem hårde tider i livet.

Jeg tror på at vi skal ligge os fladt ned på jorden engang imellem og flade ud med udstrakte arme og ben og bare sige: “Jeg kan ikke mere nu..” for de mørke dage, gør at vi værdsætter de lyse dage mere. Her kan der egentlig trækkes en streg til den danske sommer, for lige pt. så tror jeg at vi danskere ville værdsætte en solskinsdag på 25+ grader, mere end de gør i Spanien hvor solen altid skinner. Nu er det danske vejr også lige en grov overdrivelse af slagsen, for SÅ mange grå og mørke dage tror jeg ikke er noget der gavner, men engang imellem, så tror jeg virkelig at dét at være ked af det, kan gøre vi værdsætter følelsen af at være glad mere.

Følelsen af at være glad, er en fantastisk følelse og jeg stræber efter at føle dén følelse hver dag. Ikke hver dag, hele dagen, men hver dag prøver jeg at minde mig selv om ting jeg er glade for her i livet. Det kan være noget så banalt som: “Hvor er jeg glad for at jeg lever” eller “Hvor er jeg glad for at jeg ikke har nogle smerter i kroppen”. Jeg prøver at minde mig selv om, at jeg skal huske på de små ting. Jeg skal fokuserer på det jeg har og ikke det som jeg ikke har. At indstille sig på at tænke sådan, kan grave en bred sti til at føle sig glad. Jeg stræber efter lykken, det gør jeg- men jeg stræber ikke efter den konstante lykke, for den tror jeg ikke på. Jeg stræber efter at være glad.

IMG_4074

IMG_4075

0 In Tankestrøm/ Tæt på

VÆR DIN EGEN FORM FOR SMUK

Da jeg var i Berlin med min søster, fik vi jo shoppet en masse, hvilket i måske kunne tænke jer til eller som i måske ved hvis i har set mine vlogs fra Berlin (dem kan i se på min youtube kanal lige her). En af de mindre ting jeg købte, var et sødt lille nail kit to-go. Det var bare SÅ sødt at jeg måtte eje det og til en pris på 6€, så var det lige til at overkomme.
Men det her lille nail kit, har også et smukt citat skrevet på, som simpelthen talte til mig. Ja, dét og så selvfølgelig også det faktum, at jeg rent faktisk stod og manglede diverse negleredskaber.

Citatet hedder: “Be your own kind of beautiful” og hvor er det dog rigtigt. Jeg postede et billede af det på min instagram, hvor jeg skrev en tilhørende tekst omkring dette citat, så jeg tænkte at jeg også lige ville snakke lidt om det her på bloggen fordi jeg synes at det er et vigtigt budskab.

Vær din egen form for smuk, er noget vi alle sammen burde stræbe efter. Vi burde ikke stræbe efter at ligne diverse supermodeller, ikoner osv. vi burde stræbe efter at være os selv. At være unik, er det smukkeste du kan være og selvom jeg siger dette og rent faktisk mener det af hele mit hjerte, så er jeg også selv hende der sidder og savler over Victoria’s secret modellerne, for de er pisse hamrende smukke hvis man spørger mig. Men skønhed er en subjektiv holdning og vi skal alle sammen have lov til at synes at noget bestemt er det perfekte skønheds ideal, problemet ligger bare i, når vi er så opsatte på at nå dét, at vi selv aldrig kan blive gode nok.

Jeg synes ikke at skønhed kan gøres op i vægt, hudfarve, hårfarve, højde you name it, selvfølgelig er der nogle ting, som jeg personligt foretrækker fremfor andre, men derfor betyder det ikke at bare fordi jeg personligt bedst kan lide blondiner, så er alle brunetter grimme(og dette eksempel skal i virkelig ikke hænge mig op på, for jeg foretrækker sgu begge). Det er vigtigt at vi er os selv. Selvfølgelig må man gerne finde inspiration i andre, det gør vi næsten alle sammen jo, men der bør simpelthen være mere fokus på det faktum, at vil alle er smukke. Vi er alle sammen mennesker og der findes kun én af dig. Så vær den bedste dig. Stræb efter at blive den bedste udgave du kan blive. For du er smuk, også selvom du ikke er tilfreds med dig selv. En anden ting er, at skønhed handler ikke kun om udseende, det handler i ligeså høj grad om det indre, hvilket også er noget vi skal huske på.
Jeg ved ikke med jer, men de folk jeg finder smukkest, er de folk som er dem selv og som ikke går ekstrem højt op i hvad andre tænker om dem- og selvfølgelig mennesker, der ifølge min optik er gode mennesker.
Det handler virkelig om at vi skal glæde os over at vi alle er individuelle individer. Der er kun én der er helt præcis som dig og det er nok det smukkeste i verden. Det fedeste du kan være her i verden, det er at være dig selv. Så fokuser på dét. Vær unik. Vær din egen form for smuk.

thumbnail_image2thumbnail_image3

0 In Hverdags liv/ Tæt på

TING JEG ELSKER AT BRUGE MIN TID PÅ

Okay, her i livet, ved vi vidst godt alle sammen, at der faktisk er mange ting som vi laver, som vi egentlig ikke gider. Der er bare nogle ting her i livet, som vi gør fordi vi skal og egentlig ikke fordi vi har lyst. For mit vedkommende er ting som oprydning osv. noget jeg gør, fordi jeg ved at jeg har det bedst når tingene er rent og pænt, men det er fandme ikke noget jeg har lyst til. Det samme gjaldt for mig da jeg gik i folkeskole og ja, endda også gymnasium. Synes jeg at det var fedt at sidde fra 8-16 hver hverdag og begrave hovedet i lårtykke bøger og afleveringer? Næ, men det gør man, fordi man gerne vil have den der uddannelse, så man ligesom (i det mindste) har et eller andet at falde tilbage på. Det er sådan nogle ting, som man egentlig ikke gider, men som ofte er nødvendige for os, for at vi på længere sigt, kan have det godt i livet.

Så derfor tænkte jeg, at jeg ville snakke lidt om de ting her i livet, som jeg elsker at bruge min tid på. Hvilke ting nyder jeg virkelig at lave, hvis man ser bort fra de ting som man skal?

Jeg kan dog ikke liste dem i rækkefølge, men der er sgu et hav af ting jeg elsker (ret heldigt var), men jeg tænker bare at nævne de stykker der popper op i mit hovedet, mens jeg skriver dette:

  1. Jeg elsker at spise usundt og spiser egentlig kun sundt fordi jeg kan mærke jeg får mere energi + overskud, og så er der selvfølgelig både de helbredsmæssige samt udseendemæssige årsager, som taler for at spise sundt. Men, når alt kommer til alt, så er der intet bedre end at spise en skål bland-selv-slik og se Harry Potter fredag aften vel?
  2. Jeg elsker at spille GTA, som i: Jeg kan seriøst bruge en hel aften hvor jeg sidder alene i min stue og spiller GTA, imens jeg kværner en pakke Toffefee.
  3. Jeg elsker at spille SIMS4! Ja, jeg har virkelig en lille nørd gemt i mig og det ligger jeg virkelig ikke skjul på. Sims er noget af det bedste tidsfordriv der findes når man altså har lysten. Jeg har det sådan med Sims at det er noget jeg spiller i perioder, men når jeg har en Sims-periode, ja så får den altså fuld smadder.
  4. Jeg elsker at lave ingenting. Jeg høre ofte mine venner og veninder klage sig over, at de keder sig og det er jeg lidt uforstående overfor, da jeg virkelig er god til at underholde mig selv. Dette hænger også sammen med at jeg elsker at være alene, hvilket ikke er noget som alle nyder ligeså meget som jeg.
  5. Jeg elsker at se serier, sådan inderlig ELSKER. Lige pt. er det Criminal minds og Grey’s anatomy der ruller på skærmen når jeg skal se en serie. Jeg elsker også at se film, men jeg må indrømme at jeg har en forkærlighed for serier, som ikke kan sammenlignes med min kærlighed til film. Ved serier bliver man så opslugt, at man næsten nogle gange glemmer at man rent faktisk ikke er en uddannet hjernekirurg der lever af at redde liv og hver morgen møder på arbejde med et bredt smil og siger: “It’s a beautiful day to save lives”, ja godmorgen Kathrine, for det første er du ikke en mand, for det andet ved du ikke en skid om neurologi (udover hvad Grey’s anatomy har lært mig altså, men jeg tvivler på at de skills rækker langt nok, til at kunne udføre en hjerneoperation i praksis).
  6. Jeg elsker at tilbringe tid med dyr, både mine egne kæledyr men også andres. Jeg elsker simpelthen bare at sidde med et dyr, om det så er en hund eller en chinchilla er underordnet for mig. Jeg synes bare kæledyr gør noget ekstra dejligt ved tilværelsen (også selvom de kun er til låns, når jeg eksempelvis passer min søsters hund)
  7. Jeg elsker at drikke hvidvin, både når det handler om hyggeaftener med veninderne, god middag med kæresten eller alene til et afsnit sex and the city – hvidvin i al slagsvejr.
  8. Jeg elsker at se youtube videoer, både at kigge på nye videoer fra folk jeg ikke ved hvem er, men især at følge med i de youtubers videoer, som jeg følger. Shaytards, CTFXC, Zoella, Caspar Lee og Pointless blog er alle nogen af mine favorit youtubere.
  9. Jeg elsker at høre podcast og jeg hører det faktisk næsten til alt jeg laver. Mads og monopolet kører nærmest non-stop i mine høretelefoner når jeg er på farten, og ellers er jeg også kæmpe fan af WTKGTS og Meal Uncensored (som jeg vidst førhen har nævnt her på bloggen)
  10. Jeg elsker at blogge og lave youtube videoer, hvilket er meget heldigt nu når man har en blog og en youtube kanal ik? Men jeg elsker det sgu. I min optik er det lysten der driver værket og derfor handler det ikke udelukkende om views og likes for mig, det handler om jeg selv kan lide det jeg laver.
  11. Elsker jeg at lægge makeup når jeg har tiden til det, jeg hader at lægge makeup når det skal gå stærkt for så stresser jeg, men når jeg har tiden til at fordybe mig i hvert enkelt trin, så elsker jeg det simpelthen. Ja, nogle kan lide at male malerier, jeg kan lide at male mit ansigt, det er vel også en form for kunst ik?

Der er selvfølgelig et hav af andre ting jeg elsker, og alle de basale ting såsom det der med at ses med venner, familie og kæreste er selvfølgelig noget jeg nyder mere end alt, men i denne omgang, synes jeg det var lidt sjovt at se på det ting der måske ikke ligefrem er mega indlysende.

Skærmbillede 2016-07-27 kl. 18.56.41

Hvad elsker du at lave?

 

0 In Hverdags liv/ Tæt på/ Youtube

DEN SIDSTE DAG // BERLIN VLOG #4

Efter lidt tekniske problemer er det endelig lykkedes mig at uploade den sidste vlog fra Berlin, hvilket betyder at dette også bliver det sidste indlæg fra Berlin turen. Jeg har smækket vloggen fra dag 4 og dag 5, sammen i én vlog (da dag 5 egentlig bare er hjemturen og ikke ville være speciel spændende i sig selv).

På fjerde dagen i Berlin, brugte vi tiden på at få købt og ordnet de sidste par ting (læs: shopping igen ja). Udover dét, besøgte vi også Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, som er en kirke på Kurfürstendamm, vi stortset altid besøger. Og hvorfor besøger vi den? Ja, vi har en lille hyggelig tradition med at tænde et lys for vores afdøde mor, i kirken. Det er en måde hvorpå vi føler at hun stadig er med os og at hun ved at vi husker hende. Men sådan er det altså bare, når man har mistet en forældre, de er med en i ALT man laver- selv når man er på ferie for at slappe af. Sådanne øjeblikke, er jeg ekstrem taknemmelig for at jeg kan dele med min søster. Hun er sgu det vigtigste jeg har.

Udover dét, spiste vi frokost nær hotellet på en hyggelig restaurant og om aften mødtes vi med vores far hvor vi så alle tre spiste lækker middag på en fransk restaurant. Bagefter tog vi videre og fik et par drinks, og så var jeg (igen) så træt at det bare hed: på hovedet i seng.

Det har været en skøn tur, sammen med de to vigtigste mennesker i mit liv. Dem jeg elsker over alt og som jeg er noget så taknemmelig for, at netop disse to, blev MIN familie. Det er sgu meget heldigt, nu når man ikke selv vælger sin familie. Det har været ekstrem sjovt at lave disse vlogs, og det er helt klart noget i godt kan forvente mere af i fremtiden.

thumbnail_image1-2image4image6thumbnail_image1-1

Og her er den så, den sidste vlog fra Berlin turen. Jeg håber at du har lyst til at se med – hvis ja, så tak for det 😉

0 In Hverdags liv/ Tæt på/ Youtube

CHOKOLADEMUSEUM OG SØSKENDE HYGGE // BERLIN VLOG #3

Jeg savner virkelig Berlin når jeg selv sidder og redigerer de her vlogs.. Ih altså.. Men nu er vi nået til dag #3, hvor den stod på et besøg hos Rittersport museum, kvalitetstid med min elskede søster og selvfølgelig: gode drinks + lækker mad. Overordnet set; En helt perfekt kombination. Selvom at min søster og jeg, boede alene på et andet hotel end vores far, så var dette faktisk den eneste dag hvor det kun var os to hele dagen og hele aftenen. Vi hygger os altid ekstremt meget i hinandens selskab, hvilket jo er meget heldigt når man vælger at rejse sammen ik?

Vi startede dagen ud med et besøg på Rittersport museum, hvor vi hver især kunne designe vores egen Rittersport. Chokolademuseumet var meget sjovt at prøve og vi fik da også udforsket hele stedet, mens vi ventede på at vores egne rittersport skulle laves færdigt (det tager ca. en halv time).
Efter dét, var det tid til afslapning ved poolen endnu engang og herefter tog vi ud og spiste god mad på Maredo og senere fik vi en lækker drink på Hotel California(jeg var nok den der var mest begejstret for kombinationen af Rosé og jordbær). Aften endte med en god snak om alt mellem himmel og jord, som i også får et indblik i, i vloggen(nederst i indlægget).

image7image6

I kender vel snart rutinen, så jeg behøver vel ikke at sige så meget andet end at jeg håber at i vil se med og tage et smut med til Berlin, sammen med mig og min søster, i denne vlog!:

0 In Hverdags liv/ Tæt på/ Youtube

SHOPPING I BERLIN M.M. // BERLIN VLOG #2

Så er der allerede en ny vlog oppe på kanalen. Nemlig en Berlin vlog #2. Det er 2. dag i Berlin og vi benytter os flittigt af hotellets lækre faciliteter (=Pool, sauna og roomservice).

Udover dét, stod dagen i shoppingens tegn og der blev brugt en skilling eller to, i diverse butikker.

Om aften tog vi ud for at spise middag, sammen med vores far, vores fars chef og andre af hans forretningsvenner. En super hyggelig aften, som sluttede af på en lille bar, som vi (både min søster, jeg selv og min far) er blevet lidt små-forelsket i, nemlig: Roots.
Roots er en lille bar på en sidegade af Kurfürstendamm, med et begrænset antal siddepladser, som virkelig laver gode drinks og spiller god musik (læs: efter min mening i hvertfald).

image2IMG_8207IMG_8205IMG_8206

Nu vil jeg selvfølgelig vise jer vloggen for den beskrevne dag og jeg håber at i som altid, har lyst til at se med.
HUSK at i også er mere end velkomne til at subscribe på min youtube kanal, i kan finde min youtube kanal lige her

0 In Hverdags liv/ Tæt på/ Youtube

FØRSTE DAG I BERLIN // BERLIN VLOG #1

I fredags kom jeg hjem fra en fantastisk tur til Berlin. Den by bliver jeg sgu nok aldrig træt af, heller ikke selvom, at  jeg snart ikke har tal på hvor mange gange jeg har besøgt den by.

Denne gang, var jeg i Berlin sammen med min søster. Min far var også i Berlin (og vi var endda så heldige, at vi kunne få et gratis lift til Berlin, af vores far, da han selv skulle derned af forretningsmæssige årsager), han boede dog på et andet hotel, men vi fik alligevel tilbragt en del middage og drukket nogle gode drinks sammen, alle tre.

Vi boede PÅ Kurfürstendamm, på et sindssygt lækkert hotel. Der var både indendørs pool, butikker på selve hotellet og en god og hyggelig bar. Så vi havde altså en masse at tage os til både inde og uden for hotellets vægge.

GetAttachmentThumbnail-1GetAttachmentThumbnail-2 GetAttachmentThumbnail-4

I forbindelse med Berlin turen, løftede jeg jo lidt sløret for, inden jeg tog afsted, at der nok ville komme nogle vlogs op i denne forbindelse. Så det skal i jo ikke snydes for. Det er blevet til et par vlogs, som alle kommer til at blive postet på min youtube kanal og selvfølgelig også her på bloggen.
Det skal dog lige nævnes, at lyden på disse Berlin vlogs er langt fra optimal (i nogle af klippene)… Hvilket er rigtig ærgerligt i min optik. Der er åbenbart noget galt med min iPhones mikrofon, når jeg filmer med front kameraet. Så det er øv. Men man kan da høre, hvad der bliver sagt og det må da være det vigtigste. Vigtigst af alt, er jeg selv noget så glad for, at jeg vloggede turen, da jeg nu altid kan se tilbage på disse fantastiske dage- og jeg kan godt lige love jer for, at jeg allerede savner det.

Jeg vil egentlig ikke fortælle så meget mere om turen, da jeg selv synes i skal have lov til at se hvad vi brugte tiden på, den første dag: