Browsing Category

Hverdags liv

0 In Hverdags liv/ Makeup/ Skønhedsprodukter/ Youtube

SESSES JULEKALNDER 2016 – 10+11+12. DECEMBER

Fremadrettet tænker jeg at slå afsnittene sammen af tre videoer pr. indlæg, så bliver bloggen ikke sååå spammet. Så hvis i vil have daglige opdateringer, kan i subscribe til min youtube kanal og gøre mig ekstrem glad 😉

Her kommer en lille update på hvilke afsnit der har været i min julekalender de seneste par dage.

D. 10. December stod den på en ‘Gør dig klar med mig’ hvor jeg skulle gøres i stand til et julearrangement; Dickies Juleklip. Det er et arrangement som min far afholder og jeg skulle derhen med nogle af mine bedste veninder, hvilket resulterede i denne video hvor jeg snakker lidt om alkohol og lægger noget makeup.

D. 11. December stod den på DIY video, igen. DIY i sådan en ekstrem grad, at der faktisk blev lavet en julestjerne ud af toiletpapirruller.. Jeps..

D. 12. December stod den på hår tutorial, hvor jeg viser hvordan jeg opnår volumen og waves/fald i håret. Egentlig super nemt, men det er måske også fordi jeg er så vant til det. Dog skal det lige siges at det ikke er sundt at touperer håret, så det er ikke tænkt som en hverdags frisure.

0 In Hverdags liv/ Youtube

SESSES JULEKALENDER 2016 – 4. DECEMBER

Julekalenderens første vlog har ramt kanalen, om det bliver den eneste af slagsen, det må tiden vise. Men nu er der i hvert fald en lille vlog, som tager jer med bagom mig og min søsters frivillige arbejde som Social Medie Managers hos nogle af Røde Kors tøjbutikkerne i hovedstadsområdet. Selvom at jeg førhen har skrevet om vores arbejde her på bloggen, så kan i nu selv få lov til at SE hvad vores arbejde helt præcis går ud på, lige her:

0 In Hverdags liv/ Youtube

SESSES JULEKALENDER 2016 – 2. DECEMBER

En ny dag i december, betyder en ny video på min youtube kanal. I dag er det en DIY video, hvor jeg viser mit bud på en juledekoration.

Husk endelig at gå ind og subscribe på min kanal, så ville jeg blive mega glad <3

Forresten, så har i måske lagt mærke til at min youtube kanal (samt selve julekalenderen) har ændret navn til Sesse – hvilket der kommer en forklaring på imorgen d. 3. December. Indtil da, kan i se med her, jeg synes selv min klipning af denne DIY er lige i skabet, så jeg håber også at i vil kunne lide den.

0 In Hverdags liv/ Youtube

SESSES JULEKALENDER 2016 – 1. DECEMBER

Først og fremmest: GLÆDELIG 1. DECEMBER!

I år har jeg besluttet mig for, at jeg vil kaste mig ud i at lave min egen julekalender, så det kommer til at kræve en del, men jeg er klar og jeg glæder mig. I dag er det d. 1 december og det betyder altså at den første låge i min julekalender kan åbnes: Fik jeg sagt at min kalender foregår på youtube og altså er i video format? Nå, men det er den 😉 Så jeg håber at i har lyst til at se med, da der vil være en masse aktivitet – faktisk daglig aktivitet på min youtube kanal.

I første omgang starter jeg december måned ud med et vaske ægte Jule tag.

0 In Hverdags liv/ Youtube

MAKEUP BASE TIL UREN HUD

Jeg er stolt når jeg siger, at min søster har uploadet sin første youtube video, nemlig en makeup rutine, hvor hun viser hvilken base man kan lægge for at dække uren hud. Jeg ved fra min søster hvor meget uren hud kan hindre en i at nyde livet, så derfor kan dét at vide hvordan man kan dække sin urene hud, være med til at hjælpe en i hverdagen. Min søster har førhen skrevet om hendes kamp med uren hud, b.la. i et indlæg her på min blog i kategorien: Det man ikke taler om. Læs eller genlæs min søsters ord om uren hud lige her 

Smut gerne ind og subscribe til min søsters youtube kanal, hvor der i fremtiden både vil komme makeup videoer og andre spændende sager 😉

0 In Hverdags liv/ Mode

VRS FRA TOP TIL TÅ

Jeg har modtaget en del gaver fra VRS i forbindelse med det blogevent jeg nævnte på bloggen forleden, og hold nu fast, hvor er jeg vild med de styles jeg har modtaget. Jeg valgte bevidst nogle ret basic styles, og faktisk var næsten alt jeg bestilte sort, og enkelte dele bestilte jeg i hvid(bortset fra det lækreste homewear sæt).
Jeg er typen der virkelig elsker flot tøj til gode priser. Jeg har en meget bred smag hvad angår tøj og mærker. Jeg er typen der elsker at gøre et godt fund i en genbrugsbutik, men samtidig kan jeg også godt finde på at smide lidt flere penge efter en flot kjole fra et bestemt mærke. Mærke er dog, i bund og grund, underordnet for mig. Det jeg går op i, det er udelukkende udseendet – hvordan ser tøjet ud(og hvordan føles det at have på)? Og så er jeg altså lidt ligeglad om det er fra H&M eller fra Versace.
Forleden var jeg hoppet i VRS fra top til tå(go hard or go home ik?), og tænkte derfor at det lige skulle vises frem her.

skaermbillede-2016-11-03-kl-11-07-01Hvid skjorte 199,- kan findes i Bilka fra uge 44 og i Føtex fra uge 46
Loose wide pants 199,- kan findes i Bilka fra uge 44 og i Føtex fra uge 48

Processed with VSCO with hb2 presetSorte støvler 249,- kan findes i Bilka fra uge 43 og i Føtex fra uge 45

Jeg er  vild med både skjorte, bukser og støvler fra VRS. Skjorten er så fin og jeg elsker detaljen med at den går længere ned bagpå samt dens flotte snit i siden. Bukserne er nogle af mine yndlings, for de er simpelthen ekstrem behagelige at have på, men samtidig er de bare så fede og jeg er vild med den måde stoffet flagrer når man går. Støvlerne er virkelig et must-have for mig, for jeg kan både bruge dem til hverdag eller hvis jeg skal ud og svinge stængerne med veninderne. Og så er det altså nogle støvler jeg kan holde ud at gå længe rundt i, før jeg mærker at de faktisk er lidt høje.

Processed with VSCO with hb2 presetVerdenskort ur – købt privat

Sidst men ikke mindst, blev jeg også lige nødt til at flashe et af mine yndlings ure, som dog ikke er fra VRS, men jeg synes bare det er en ekstrem fed detalje, som kan pifte et plain outfit en tand op.

0 In Hverdags liv/ Mad

MORGENMAD FAVES #2

For lidt tid siden, delte jeg et indlæg her på bloggen hvor jeg delte mine nuværende yndlings morgenmad, fire forskellige slags blev det til. Hvis man læste det indlæg, faldt man nok hurtigt over det faktum at jeg er stor tilhænger af en forholdsvis sund og NEM morgenmad. Sådan har jeg det med sund mad generelt, det skal helst være nemt og overskueligt, i hvert fald hvis det skal bruges til hverdag, men hvad jeg dog ikke ville gå igennem af supermarkeder og special butikker, hvis det handlede om at lave en god fed og sukkerrig cheesecake- ja usunde ting har jeg virkelig en svaghed for.

Nå, tilbage på sporet. Jeg elsker nemme sunde retter og derfor vil jeg igen dele et par (dog kun 2 stks denne gang) af min yndlings morgenmad.

1. Nem omelet

laver jeg tit en nem omelet til morgenmad, engang imellem spicer jeg den lidt op med det ene eller det andet, så jeg tænkte jeg lige hurtigt ville vise hvad der faktisk smager godt til sådan en normal omelet.

Jeg laver omeletten på følgende måde:

  • 1 æg
  • 2 æggehvider

Omeletten steger jeg bare på panden(surprise var?) i meget lidt olivenolie. Jeg tager en lille klat ud på panden og bruger køkkenrulle til at smørre det ud/tørre det meste af med, på den måde føler jeg ikke at der bliver brugt for meget fedtstof.

Forleden da jeg lavede denne omelet, åbnede jeg køleskabet for at lede efter et eller andet til at spice omeletten lidt op, for lets face it, det er ikke det mest spændende bare at kyle et par stegte æg og æggehvider ned. Så faldt jeg over kalkun spegepølse i køleskabet og tog derfor blot to skiver, som jeg skar midt over og lagde i omeletten. Skide nemt, ik? Så det kan altså anbefales. Omelet og kalkunspegepølse.

20160922_084022000_ios20160922_084004000_ios

Som altid, er vand og kaffe/te en del af min morgenmads rutine. Det er noget jeg virkelig ikke kan undvære.

2. Plantebaseret yoghurt

Et super godt alternativ til yoghurt (som både er laktose og gluten fri) er Alpro’s Mild & creamy. Jeg har fået tilsendt en lille gave fra Alpro, som b.la. indeholdte deres nye variant med kokos, og jeg blev simpelthen nødt til at have det med her på bloggen, for jeg må sige at jeg er head over heels VILD med den. Det er 100% plantebaseret og hold da op hvor smager det godt. Det er et super godt alternativ til yoghurt hvis man gerne vil spise plantebaseret – hvilket jeg personligt godt kan lide at gøre, men hvis jeg skal være hel ærlig, så foretrækker jeg virkelig også det her, fremfor normal yoghurt.

Nedenstående billeder er dog fra gårdagens frokost, men fremover er det helt klart noget jeg ser på morgenmads menuen eller også bare en mindre portion som mellemmåltid. Virkelig godt og mættende!

Til topping har jeg brugt:

  • Tørrede morbær
  • Mango
  • Mandler
  • Banan
  • 85% mørk chokolade

20161101_135437000_ios
20161101_135342000_ios 20161101_135505000_ios

 

2 In 10 ting/ Hverdags liv/ Tæt på

DEATHLY HALLOWS HALSKÆDE OG HARRY POTTER (FILM) TAG

Forleden dag, d. 15. oktober, havde min søster fødselsdag. I den forbindelse havde jeg købt en hel speciel gave til hende (som hun har skrevet lidt om her). Gaven bestod b.la. af noget, som betyder ekstrem meget for os begge. Nemlig en halskæde med Deathly Hallows symbolet. Harry Potter har altid betydet noget helt specielt for os og vi har (næsten) fået historien om “drengen der overlevede” ind med modermælken.
Jeg havde både bestilt en halskæde til hende, og en til mig selv. Faktisk kom den først med posten her d. 27. oktober og jeg bestilte altså halskæderne i starten af September, så det tog liiidt længere tid end forventet.

Processed with VSCO with hb2 preset
Nå men bedre sent end aldrig, ikke sandt? Nu har jeg i hvertfald det flotte symbol hængende om halsen og ligeså har min søster. Det er ingen hemmelighed at jeg er kæmpe Harry Potter fan(ellers køber man nok heller ikke en halskæde med direkte reference til HP), hvilket er endnu en af mine lidt nørdede sider, ja dem har jeg altså en del af.

Derfor, bliver dette indlæg tilegnet til alle mine fellow Harry-Potter-elskende læsere, for jeg har mikset et par forskellige spørgsmål sammen til jer, omhandlende Harry Potter filmene. Et vaskeægte Harry Potter tag, kan man vel kalde det. Jeg tænkte at det kunne være lidt hyggeligt, så det håber jeg også at i tænker.

I dette indlæg vil jeg selv svare på spørgsmålene og herefter er i så velkomne til at komme med jeres svar i kommentarfeltet.

HARRY POTTER (FILM) TAG

  1. Hvilken Harry Potter film er din yndlings?
    – Jeg elsker ALLE filmene. Men jeg må indrømme at Deathly Hallows part 2 er min ultimative yndlings Harry Potter film. Jeg synes bare at den har det hele! Især delen med Snape er en af grundene til at dette er min yndlings. Denne film giver svar på hvordan hele historien egentlig hænger sammen, hvilket nok er hvorfor den ender på en første plads hos mig. Og så er den bare spændende + jeg både grinte og græd første gang jeg så den (Okay, hver gang jeg ser den).
  2. Hvis du gik på Hogwarts hvor ville du så helst gå? Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin?
    – Gryffindor. Helt sikkert. Det er bare den der altid har talt mest til mig. Jeg tror også at jeg ville passe bedst ind dér.
  3. Hvem er din yndlings karakter?
    – Uh, den er svær. Jeg elsker virkelig mange af karaktererne.. Først og fremmest må min yndlings være Harry, men ellers tror jeg enten det må være Dumbledore eller Sirius Black. Jeg har så meget respekt for de to karakterer, at det lyder helt åndssvagt at sige højt.
  4. Hvis du måtte bruge én besværgelse i den virkelige verden, hvilken skulle det så være?
    – Den besværgelse som Hermione bruger, da de er ude i skoven i Deathly Hallows part 1, hvor hun laver et et usynligt skjold omkring deres lejr(håber virkelig ikke at den forklaring er alt for kringlet..), som i følge wikipedia hedder: Cave Inimicum. Jeg har bare altid godt kunne lide tanken om at kunne blive usynlig- måske også derfor jeg ønskede mig en usynlighedskappe da jeg var mindre.
  5. Hvilken Dumbledore kan du bedst lide? Den første eller den sidste?
    – Helt klart den sidste! Ingen tvivl. I mine øjne er han den rigtige Dumbledore.
  6. Hvad fik dig til at se Harry Potter?
    – Da min søster og jeg var små, læste min mor Harry Potter og De Vises Sten højt for os, så da hun havde læst den første bog færdig for os, passede det med at den første film var udkommet, så den så vi sammen. Efterfølgende nåede hun også at læse Harry Potter og Hemmelighedernes kammer for os, og da vi var færdig med den, udkom den dertilhørende film og den nåede vi så også at se sammen. Derfor har Harry Potter en hel speciel plads i mit hjerte og det var egentlig derfor at jeg begyndte at se filmene.
  7. Udseendemæssigt: Hvem er den mest tiltrækkende? Vælg én fyr og/eller én pige fra filmene.
    – Pige: Hermione. Måske ikke lige i de første 3-4 film, men hold op hvor er hun smuk i de sidste par film. Jeg kan slet ikke forstå det! Jeg girl-crusher generelt bare over Emma Watson.
    Fyr: Hm… Uden der skal gå for meget Twilight i den, så må jeg sgu nok sige Cedric Diggory (Undskyld Harry og Ron)
  8. Du har første dag på Hogwarts: hvilket kæledyr vil du have med?
    – En kat. Det er både et selvstændigt men samtidig selskabligt dyr. Jeg elsker katte generelt, så det må altså blive sådan en.
  9. Hvilken karakter kan du mindst lide?
    – Her ville Voldemort nok være oplagt at nævne, men jeg tror faktisk jeg siger Bellatrix Lestrange. Jeg kan slet ikke fordrage hende. Hun er en heks uden lige(bogstaveligtalt he he).
  10. Hvilken karakter minder mest om dig selv, rent personlighedsmæssigt?
    – Det er svært. Men jeg tror faktisk det er Ron. Den der lidt skæve personlighed som i bund og grund er lidt mærkelig, passer sgu nok meget godt på mig, hvis jeg nu skal være helt ærlig.

img_0089
Hvis i har lyst til at besvare mit lille tag, så gør det meget gerne i kommentar-feltet. Jeg tænkte det kunne være lidt hyggeligt at se hvor forskellige holdninger folk har, til et emne vi ellers er fælles om at elske.
Jeg smider en kommentar med spørgsmålene UDEN mine svar, i kommentarfeltet, så kan i kopierer dem der hvis i skulle have lyst til det 😉

0 In Hverdags liv/ Mad/ Makeup

MAN BLIVER NÆSTEN SKØR // JUICEKUR DAGBOG

Så er jeg blevet færdig med dagens sidste juice. Og faktisk også juicekurens sidste juice. Så nu sidder jeg her og er taget til tasterne for at bikse en lille dagbog sammen for de tre dage jeg har været på denne her juicekur. Jeg har skrevet lidt tanker ned imens jeg har været på kuren, og tænker at jeg lige ville dele det med jer. Det kan i hvert fald være en fordel at læse med, hvis man eventuel selv står og overvejer juicekuren, så kan man i hvertfald læse hvordan forløbet har påvirket mig.

img_9686

Dag 1

Dagens første juice drikkes kl. 09:00.
Det er en med Gulerod og Havtorn, og den smager overraskende godt tiltrods for at jeg intet aner om hvad pokker havtorn er. Nå ned med den. Bum, og så ellers videre med dagen.

I forhold til dagens første juice, mærker jeg ikke den store forskel angående mit energiniveau sammenlignet med andre normale morgener. Det er egentlig det samme. Jeg synes at jeg oplever en hurtigere energi, fordi energien kommer ind via. væske og ikke fast føde, hvilket giver ret god mening, tænker jeg.

Da næste juice indtages er kl. 11:00 og det er en af dem der gør at man mest af alt ligner et femårigt barn, der har tygget på farvekridt lidt for længe. Munden er rød, tænderne er røde og tungen er rød. Gerningsmanden er rødbeden. Men den smager sgu også godt, den her rødbede- og ingefær-juice.
Min mave var begyndt at rumsterer igen, og denne gang kunne jeg godt mærke at min krop ikke er vant til at være igang med dagen og på farten, uden fast føde. Ligeså snart jeg drikker en juice, så kommer energien tilbage men den forsvinder uheldigvis forholdsvis hurtigt igen. Pis også. Back to square one.
Resten af dagens juicer indtages med to timers interval (+/-) og jeg må tage mig selv i at være påvirket af denne juicekur på en ualmindelig mærkelig måde.

På dag 1 har jeg allerede oplevet følgende:

Sult – sgu da klart når man kun må drikke kalorierne.
Hovedpine – tiltrods for jeg udover at drikke juice, også drikker en masse vand.
Energiniveau på sit højeste – lige når juicen indtages og lidt tid efter er jeg sprængfuld af energi
Energiniveau på sit laveste – ligeså hurtigt det kom, ligeså hurtigt var det væk igen og jeg tager mig selv i at ligge på sofaen kl. 17:30 og nærmest ikke kunne holde øjnene åbne. Jeg overvejer endda en lur, hvilket jeg sjældent gør om dagen.
Forvirrethed – og jeg er ikke engang sikker på om dét er et ord, men forvirret og fraværende det er jeg godt nok.
Ekstrem dårlig humor – Normalt har jeg ret dårlig humor, i ved, den gode af slagsen altså. Men i dag er det så ekstremt at jeg har formået at skræmme mig selv. klokken er 18:30 og her til aften, har jeg spammet min stakkels søster med diverse spekulationer og memes som jeg selv har fundet hylende morsomme… Hun har endnu ikke svaret forresten…
Det er b.la. de her billeder jeg sidder og har det uhyggeligt sjovt over:
14494860_1774645262810556_4360247913193742306_n14502714_1775474159394333_2453498929869494165_n

Normalt vil jeg også synes de her er ekstrem sjove, men jeg føler virkelig at jeg sidder pattestiv og læser de her ting. Jeg er helt ved siden af mig selv, men alt i alt tror jeg det bunder i mangel på energi og så et lille skud overtræthed. Hold nu kæft hvor har jeg siddet og grint over de her. I mørket. Alene. Lidt for længe nu.
Og min spekulation omkring, om der nu findes andre drengenavne med P udover Patrick, sidder jeg også nu og ser tilbage på med den største rysten på hovedet. Kan godt mærke at jeg har lidt svært ved at tænke klart i dag.

skaermbillede-2016-10-04-kl-20-15-40

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inden at samtaler med mig selv, i andre personers chatrum, bliver til en vane, så tror jeg vidst nok at det er bedst hvis jeg smutter i seng nu…

Dag 2

Jeg vågner op og føler mig slet ikke sulten, til trods for at jeg virkelig kunne mærke sulten igår inden at jeg gik i seng. Men den er sgu væk nu. Fedt.
Dagen startes ud med et stors glad vand med en skive citron pressede ud i. Det anbefaler Slow Juice Copenhagen at man gør, så det må jeg hellere gøre. Jeg drikker hampedrikken her til morgen og den kan jeg altså virkelig godt lide. Jeg tror faktisk det er min yndlings, selvom at den er ret vandet. Mit energiniveau er højt både før jeg indtager dagens første juice, men også efter. Igår oplevede jeg at mit energiniveau mindede mest af alt om kildebakkerne ved hareskoven, for hold da op en rutchetur det var. Op og ned. Hele tiden. Men i dag er det anderledes, og selv efter at have kværnet dagens fjerde juice, har hovedpinen stadig ikke meldt sig. Det var pokkers. Pisse fedt. Sådan! Lad det forsætte sådan.
Jeg er også meget bedre til at fokuserer i dag, det er som om at min krop har tilpasset sig efter den nye form for føde. Det var da hurtigt.
Det eneste jeg må sige er(og nu prøver jeg virkelig at lade være med at skrive i billedesprog): Rødbeder farver meget, som i: det er nok noget af det sidste du ønsker at spilde på tøjet. Og ligeså meget som det farver uden for kroppen, ligeså meget farver det indeni kroppen skulle jeg hilse og sige.
Jeg har indtaget juice hele dagen og husker også at drikke en masse vand herimellem, og jeg synes alt i alt, at det er til at holde ud. Så slemt er det sgu ikke. Det er egentlig ret rart, for jeg får mæthedsfornemmelsen når jeg drikker en juice, og selvom det ikke varer længe, så er det ikke sådan at jeg skriger af sult.
Kl. er nu 17 og jeg kan simpelthen ikke fordrage den der rødbede- og ingefærsjuice mere. Nu har jeg svært ved den smag. Ikke fordi smagen har ændret sig, men jeg har bare fået for meget. Puha.

Sidste juice indtages nu og kl. er 20. Jeg kan mærke at min mave er begyndt at rumstere nu, hvilket irriterer mig grænseløst. Men lyden bliver dæmpet da urtete og vand blive hældt ned.

Dag 3

Igen i dag vågner jeg op og føler ikke den mindste sult – HVAD SKER DER? Mit krop og mave burde skrige efter mad. Men lige nu gør den ikke. Så dagens første juice drikkes og jeg har det godt. Energiniveauet er højt og bliver kun endnu højere da juicen kommer indebords. Alt er godt. Det kører og jeg er klar til dagen.

Kl. er nu 15 og jeg har haft det helt fint hele dagen. Det er faktisk præcis det samme som dag to, og jeg er hverken stødt på hovedpine eller de store svingninger i energiniveauet. Når dét er sagt, så er der ikke noget jeg tænker mere på end æg og bacon, makrel i tomat og bøffer. Ikke i én ret, bevares, men hold da op hvor jeg craver saltet mad her på tredje dagen.
I nat drømte jeg forresten om pizza med ekstra ost. Det må være et tegn på at jeg er ved at få nok af juice.

Kl. er nu 18 og energiniveauet er stadig kørende på et forholdsvis højt niveau, det er ikke fordi jeg hopper rundt på et ben og synger jule sange eller at jeg føler jeg kan løbe et marathon, men energien er der altså. Jeg føler mig helt let i kroppen og mit hovedet kan endda tænke klart – fremskridt, var?
Ærlig talt, er jeg ret stolt over at jeg snart har gennemført en tre dages juice kur, for når man er et madøre som jeg er, så er det altså ikke særlig nemt kun at drikke føden..

Dagens sidste juice er nu drukket og kuren er officielt gennemført! Jeg glæder mig til at se hvordan kuren kommer til at påvirke mig i de kommende dage, nu når jeg skal igang med at spise rigtig mad igen.

Konklusion på kuren

Hold da kæft en tur. En udfordring, dét var det. Men det værd? Dét var det. Jeg har allerede fornyet energi og jeg har det ekstremt godt i kroppen. Jeg er så glad for at jeg rent faktisk valgte at købe juicen i stedet for at stå med min slowjuicer, for det tager sindssyg lang tid når man selv skal stå og juice(og nej, det her er ikke sponsoreret), dét oplevede jeg selv sidste mandag. Puha.
Men jeg er glad og lidt stolt over at jeg har gennemført kuren. Til trods for pizzadrømme, rødbede tisseture og ekstrem dårlig humor (som jeg stadig giver skylden til juicekuren for) og følelsen af at være pattestiv samt en smule småskør på første dagen, så synes jeg det er gået godt og har været en sjov udfordring at komme igennem. Dét der virkelig har gjort at jeg har kunne gennemføre kuren, når man elsker mad ligeså meget som jeg nu gør, det er at jeg vidste hele tiden at jeg gjorde noget godt for min krop.

0 In Hverdags liv/ Mad

MISLYKKET JUICEKUR!

Jeg var ellers lige gået igang med den velkendte juicekur, som er en detox kur kun bestående af juice i tre dage(eller hvor længe man nu holder til det). Jeg havde besluttet mig for at tage en tre dages juicekur og få renset lidt ud i systemet, det skulle jo være sundt for kroppen, siger de. Så med min viljestyrke og mit gåpåmod, var jeg mere end overbevist om at nu skulle det sgu ske, den detox dér. Og det gjorde den da! Jeg fik handlet ind, juicet og juicet (og juicet lidt mere), indtil klokken blev omkring 19:30 og den dagens sidste juice skulle laves. Så skete det. Møget gik i stykker. Min splinternye slowjuicer. Kaput. Itu. Uduelig. Umulig. Færdig. Mega øv. Så ja, efter ca. en halv times lad-os-fikse-det-hul-i-filteret-og-den-bøjede-metal-dims-som-så-åbenlys-ikke-kan-laves attitude, måtte jeg give op og krybe til kors. Det blev ikke til en tre dages detox i denne omgang. Og for at være helt ærlig, så var både stress-og energi-niveau nok meget taknemmelig for dette.

imageMen(!) nu har jeg så besluttet mig for at jeg i næste uge tager en juicekur via. Slow Juice Copenhagen. Jeg har netop bestilt en tre-dags juicekur hos dem, hvilket vil sige: jeg betaler for juicen og slipper selv for at juice- weee. Det gør altså også projekt-detox en del mere overskueligt skulle jeg lige hilse og sige. Man skal virkelig ikke undervurderer selv-juicer-typen, for fuck hvor tager det dog uendelig lang tid – når man (som jeg) valgte at lave det meste af juicen på én gang… Jeg siger jer, det kræver sgu næsten blod, sved OG tårer at lave juice til en hel dag, på én gang.

Så ja, tiltrods for mit vemodige jeg da selve slowjuicer tragedien fandt sted, så er jeg spændt på at komme igang. Og hey, jeg nåede da en hel dag med kun juice, så jeg ser lidt denne dag som en opvarming til den rigtige juicekur. Også selvom jeg ikke har lavet andet end at fantaserer om pomfritter fra det gode pizzaria, heeele dagen.. Men lige på dét punkt, der har jeg faktisk en ok rygrad. Når jeg først har sat mig for noget, så holder jeg det (næsten) altid også.

Jeg glæder mig virkelig til at afprøve juicekuren i hele tre dage! Selvom at energiniveauet i dag har været meget svingende og maven har rumsteret som var det en middelaldrende mand i midtvejskrisen, så har jeg sgu fået blod på tanden. Jeg tænker at jeg vil holde bloggen opdateret, når jeg (forhåbentlig) formår at gennemføre juicekuren- hvis jeg ellers ikke ender med “uheldigvis” at “spilde” alle flasker juice ned i vasken, blot for at have en undskyldning for at drøne hen helt svedende og prustende til Candy cloud inden lukketid. Arh, mon dog. Men man ved sgu aldrig. Jeg aner ikke hvordan min krop reagerer på tre hele dages flydende kost. Jeg kan nu bedst lide at tygge min mad, nu hvor man kan. Men ja, vi får se. For at varme lidt op, tænker jeg at slutte af på nogle fine juice-billeder, så kan vi rigtig komme i juice-kur-stemning(?) (Nej okay… Den gik ikke helt..)

imageimageimageimageimage