0 In Hverdags liv

HYGIEJNE-HYSTADE PÅ FESTIVAL? // RF 17

Så skete det sgu. Min festival-mødom er blevet taget. Jeg havde aldrig nogensinde troet at festival livet ville være noget for en som mig! Og slet ikke Roskilde Fedtival. Jeg har altid været lidt små-hysterisk hvad angår hygiejnen, især når jeg rejser. Ja backpacker livet bliver nok aldrig noget for mig. Jeg har et utal af gange selv medbragt sengebetræk, når jeg har skulle bo på et trestjernet hotel(hvilket jeg griner lidt af mig selv over, for det er sgu lidt åndssvagt). Når jeg tager offentligt transport kan jeg næsten ikke holde på stængerne i bussen og jeg gør det kun hvis min balance ikke rækker til at stå og balancere i en gyngende bus. Så ja, Roskilde Festival, var jeg sgu lidt bange for. Jeg fik kun lysten fordi jeg skulle afsted med mine bedste veninder, OG fordi vi havde reserveret en plads hos Clean Out Loud, som er et rent område (der heldigvis stadigvæk er ligeså festligt som resten af festivalen).

Så hvad blev udfaldet? Måtte jeg stå af efter et par dage? Eller holdte jeg ud hele festivalen? Spændingen er jo næsten ikke til at holde ud, hva?

Nå, here goes: Jeg måtte tage hjem lørdag morgen, men det var mere pga. Kraftige smerter i min visdomstand og IKKE pga. mit hysteriske-hygiejne-sind. Jeg har hørt SÅ mange skræk historier om Roskilde Festival, jeg har hørt at man B.la. skal forvente:

  •  At få alle ens ting stjålet
  •  At folk pisser og skider op ad ens telt
  • At man skal forvente de VÆRST tænkelige toiletforhold
  •  At man er beskidt fra top til tå igennem hele festivalen

Ingen af disse ting var gældende for mig. Mest fordi vi lå det sted på festivalen, som vi gjorde. Jeg har også fundet ud af, at en festival er hvad man gør det til- hvis du er lidt ligeglad med det hele, så kan det hurtigt blive klamt. Men det var hverken jeg, eller mine veninder.

Jeg har samlet et par råd til hvordan man overlever en festival som Roskilde Festival, hvis du som mig, elsker at feste men er lidt små-hysterisk ift. hygiejne.

  • VÅDSERVIETTER til alle kropsdele; baby-wipes, makeup-fjerner-servietter og intimservietter, er simpelthen MUST haves! Det gør virkelig en kæmpe forskel at man kan fjerne al makeup (hvis man vælger at have det på) og at man kan vaske sig under armene og de mere intime steder.
  • BRUG IKKE TOILETTER PÅ SELVE PLADSEN. Mine veninder og jeg fandt nogle forholdsvis pæne toiletter på en drop-off zone ude på festivalens parkeringsplads. Det var SÅ vigtigt for mig, for jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg skulle kunne overleve(okay, ro på) et toiletbesøg hvor der ligger lort op over kanten. Det gjorde der slet ikke på de toiletter vi fandt, de lå så også ca. 10 minutter væk fra festivalen, men det var gåturen værd!
  • HÅNDSPRIT ER DIN BEDSTE VEN. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skulle have begået mig uden håndsprit, det var virkelig noget af det vigtigste at have med.
  • MEDBRING DIN EGEN VANDFLASKE. Det er ikke så meget med hygiejnen at gøre, men det faktum at vi ikke skulle bruge penge på vand, men blot kunne fylde den medbragte flaske op med vand ved vandposterne, var så vigtigt. Vi kunne børste tænder inde i vores telt fordi vi havde vand hos os. Og mundhugiejne er virkelig også vigtigt på en festival.
  • HAV MINDST ÉN DAG HVOR DU TAGER HJEM OG KAN KOMME I BAD: Det var et MUST for mig, og det skete faktisk to gange. Selvfølgelig har man ikke mulighed for det hvis man bor langt væk, men min veninde bor heldigvis i Taastrup, så der var ikke langt til et dejligt varmt bad en af dagene. Den anden dag jeg tog hjem og fik et ordenligt bad, var torsdag, men det var nu mere pga. en akut tid hos tandlægen… (Fik jeg sagt at hele min festivalsuge bestod af stærke smertestillende? Nå ikke? Men det gjorde den.. Sååå, det var sgu mindre fedt.) = grunden til jeg også måtte takke af for festivalen, lørdag morgen.

Den hardcore festivalgænger, vil nok ryste lidt på hovedet over en hystade som mig, men det var simpelthen ekstrem vigtigt for mig at have nogle ting med, samt steder at gå hen, hvor tingene ikke er sååå klamme.

Jeg havde en skøn festival sammen med mine veninder og jeg fik set en af mine ultimative yndlings sangerinder: Lorde. Fantastisk koncert og fantastisk oplevelse! Jeg er stadig helt høj på Roskilde!

Til slut skal i lige se et par af mine festivaløjeblikke;

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply