2 In 10 ting/ Hverdags liv/ Tæt på

DEATHLY HALLOWS HALSKÆDE OG HARRY POTTER (FILM) TAG

Forleden dag, d. 15. oktober, havde min søster fødselsdag. I den forbindelse havde jeg købt en hel speciel gave til hende (som hun har skrevet lidt om her). Gaven bestod b.la. af noget, som betyder ekstrem meget for os begge. Nemlig en halskæde med Deathly Hallows symbolet. Harry Potter har altid betydet noget helt specielt for os og vi har (næsten) fået historien om “drengen der overlevede” ind med modermælken.
Jeg havde både bestilt en halskæde til hende, og en til mig selv. Faktisk kom den først med posten her d. 27. oktober og jeg bestilte altså halskæderne i starten af September, så det tog liiidt længere tid end forventet.

Processed with VSCO with hb2 preset
Nå men bedre sent end aldrig, ikke sandt? Nu har jeg i hvertfald det flotte symbol hængende om halsen og ligeså har min søster. Det er ingen hemmelighed at jeg er kæmpe Harry Potter fan(ellers køber man nok heller ikke en halskæde med direkte reference til HP), hvilket er endnu en af mine lidt nørdede sider, ja dem har jeg altså en del af.

Derfor, bliver dette indlæg tilegnet til alle mine fellow Harry-Potter-elskende læsere, for jeg har mikset et par forskellige spørgsmål sammen til jer, omhandlende Harry Potter filmene. Et vaskeægte Harry Potter tag, kan man vel kalde det. Jeg tænkte at det kunne være lidt hyggeligt, så det håber jeg også at i tænker.

I dette indlæg vil jeg selv svare på spørgsmålene og herefter er i så velkomne til at komme med jeres svar i kommentarfeltet.

HARRY POTTER (FILM) TAG

  1. Hvilken Harry Potter film er din yndlings?
    – Jeg elsker ALLE filmene. Men jeg må indrømme at Deathly Hallows part 2 er min ultimative yndlings Harry Potter film. Jeg synes bare at den har det hele! Især delen med Snape er en af grundene til at dette er min yndlings. Denne film giver svar på hvordan hele historien egentlig hænger sammen, hvilket nok er hvorfor den ender på en første plads hos mig. Og så er den bare spændende + jeg både grinte og græd første gang jeg så den (Okay, hver gang jeg ser den).
  2. Hvis du gik på Hogwarts hvor ville du så helst gå? Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin?
    – Gryffindor. Helt sikkert. Det er bare den der altid har talt mest til mig. Jeg tror også at jeg ville passe bedst ind dér.
  3. Hvem er din yndlings karakter?
    – Uh, den er svær. Jeg elsker virkelig mange af karaktererne.. Først og fremmest må min yndlings være Harry, men ellers tror jeg enten det må være Dumbledore eller Sirius Black. Jeg har så meget respekt for de to karakterer, at det lyder helt åndssvagt at sige højt.
  4. Hvis du måtte bruge én besværgelse i den virkelige verden, hvilken skulle det så være?
    – Den besværgelse som Hermione bruger, da de er ude i skoven i Deathly Hallows part 1, hvor hun laver et et usynligt skjold omkring deres lejr(håber virkelig ikke at den forklaring er alt for kringlet..), som i følge wikipedia hedder: Cave Inimicum. Jeg har bare altid godt kunne lide tanken om at kunne blive usynlig- måske også derfor jeg ønskede mig en usynlighedskappe da jeg var mindre.
  5. Hvilken Dumbledore kan du bedst lide? Den første eller den sidste?
    – Helt klart den sidste! Ingen tvivl. I mine øjne er han den rigtige Dumbledore.
  6. Hvad fik dig til at se Harry Potter?
    – Da min søster og jeg var små, læste min mor Harry Potter og De Vises Sten højt for os, så da hun havde læst den første bog færdig for os, passede det med at den første film var udkommet, så den så vi sammen. Efterfølgende nåede hun også at læse Harry Potter og Hemmelighedernes kammer for os, og da vi var færdig med den, udkom den dertilhørende film og den nåede vi så også at se sammen. Derfor har Harry Potter en hel speciel plads i mit hjerte og det var egentlig derfor at jeg begyndte at se filmene.
  7. Udseendemæssigt: Hvem er den mest tiltrækkende? Vælg én fyr og/eller én pige fra filmene.
    – Pige: Hermione. Måske ikke lige i de første 3-4 film, men hold op hvor er hun smuk i de sidste par film. Jeg kan slet ikke forstå det! Jeg girl-crusher generelt bare over Emma Watson.
    Fyr: Hm… Uden der skal gå for meget Twilight i den, så må jeg sgu nok sige Cedric Diggory (Undskyld Harry og Ron)
  8. Du har første dag på Hogwarts: hvilket kæledyr vil du have med?
    – En kat. Det er både et selvstændigt men samtidig selskabligt dyr. Jeg elsker katte generelt, så det må altså blive sådan en.
  9. Hvilken karakter kan du mindst lide?
    – Her ville Voldemort nok være oplagt at nævne, men jeg tror faktisk jeg siger Bellatrix Lestrange. Jeg kan slet ikke fordrage hende. Hun er en heks uden lige(bogstaveligtalt he he).
  10. Hvilken karakter minder mest om dig selv, rent personlighedsmæssigt?
    – Det er svært. Men jeg tror faktisk det er Ron. Den der lidt skæve personlighed som i bund og grund er lidt mærkelig, passer sgu nok meget godt på mig, hvis jeg nu skal være helt ærlig.

img_0089
Hvis i har lyst til at besvare mit lille tag, så gør det meget gerne i kommentar-feltet. Jeg tænkte det kunne være lidt hyggeligt at se hvor forskellige holdninger folk har, til et emne vi ellers er fælles om at elske.
Jeg smider en kommentar med spørgsmålene UDEN mine svar, i kommentarfeltet, så kan i kopierer dem der hvis i skulle have lyst til det 😉

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    kathrine
    31. oktober 2016 at 9:15

    1. Hvilken Harry Potter film er din yndlings?
    2. Hvis du gik på Hogwarts hvor ville du så helst gå? Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin?
    3. Hvem er din yndlings karakter?
    4. Hvis du måtte bruge én besværgelse i den virkelige verden, hvilken skulle det så være?
    5. Hvilken Dumbledore kan du bedst lide? Den første eller den sidste?
    6. Hvad fik dig til at se Harry Potter?
    7. Udseendemæssigt: Hvem er den mest tiltrækkende? Vælg én fyr og/eller én pige fra filmene.
    8. Du har første dag på Hogwarts: hvilket kæledyr vil du have med?
    9. Hvilken karakter kan du mindst lide?
    10. Hvilken karakter minder mest om dig selv, rent personlighedsmæssigt?

  • Reply
    C.
    31. oktober 2016 at 10:51

    Haha ej hvor hyggeligt!! Jeg er vild med det!

    1. Hvilken Harry Potter film er din yndlings?
    Den første er bare den bedste!
    2. Hvis du gik på Hogwarts hvor ville du så helst gå? Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin?
    Gryffindor eller Hufflepuff. Jeg tror at jeg er en meget god blanding af de to.
    3. Hvem er din yndlings karakter?
    Hermione
    4. Hvis du måtte bruge én besværgelse i den virkelige verden, hvilken skulle det så være?
    Det ved jeg faktisk ikke, dem alle XD
    5. Hvilken Dumbledore kan du bedst lide? Den første eller den sidste?
    Den sidste!
    6. Hvad fik dig til at se Harry Potter?
    Det var faktisk min ex der insisterede på at jeg skulle se filmene.
    7. Udseendemæssigt: Hvem er den mest tiltrækkende? Vælg én fyr og/eller én pige fra filmene.
    Pige: Hermione
    Fyr: Harry
    8. Du har første dag på Hogwarts: hvilket kæledyr vil du have med?
    En ugle!
    9. Hvilken karakter kan du mindst lide?
    Voldemort….
    10. Hvilken karakter minder mest om dig selv, rent personlighedsmæssigt?
    En blanding af Harry og Hermione 🙂

  • Leave a Reply