2 In Tæt på/ Youtube

EN SNAK OM AKTIV DØDSHJÆLP // VIDEO

Der er nogle emner, som jeg brænder mere for at snakke om end andre. Et af de emner, som jeg virkelig brænder for, er aktiv dødshjælp. Det er faktisk ikke noget som jeg har snakket om på bloggen før, men i og med at jeg har snakket en del om tabet af min mor, skal der nok ikke meget til at regne ud hvorfor dette emne er relevant og vigtigt for mig.

Jeg så dokumentaren i mandags “Må Mathilde dø?” som (efter min mening) er en sindssyg stærk dokumentar, der rørte mig dybt. Kort fortalt (hvis i i forvejen ikke kender til dokumentaren), handler det om Mathilde Gersby og hendes kamp med Cystisk Fibrose, i dokumentaren reflekterer Mathilde over hvorfor hun selv ønsker aktiv dødshjælp hvis hun når dertil hvor det er en nødvendighed. Hun er så stærk og velovervejet i hendes udtalelser, at jeg ikke kunne andet end at nikke til hver udtalelse hun kom med. Aktiv dødshjælp er simpelthen så vigtigt et emne efter min overbevisning, og jeg har den dybeste respekt for Mathilde og hendes familie, at de vælger at vise hvordan livet ser ud, når det ikke længere er et glansbillede. Jeg har selv været i den situation. Mathildes situation mindede mig utroligt meget om min mors, også selvom at der er tale om to vidt forskellige sygdomme.

img_6177

Min mor døde af en svulst i lillehjernen, og jeg ved at hun ønskede at aktiv dødshjælp var en mulighed. Jeg ved at min mor og Mathilde Gersby, langt fra har været de eneste uhelbredelige syge mennsker, der har haft dette ønske. Et ønske om fred.
Der er så mange der ønsker denne mulighed, hvilket er hvorfor jeg har valgt at lave en video om dette emne. Det er den vigtigste video jeg overhovedet kan forstille mig at lave, da jeg har så mange følelser indblandet at det halve kunne være nok. Jeg er kæmpe fortaler for aktiv dødshjælp, for jeg ved hvor meget et menneske kan have brug for dette. Jeg har selv set hvordan en sygdom kan æde et menneske op indefra, og hvis der er noget jeg ønsker her i Danmark, så er det at aktiv dødshjælp bliver lovligt.

Jeg har set min mor ligge og ikke kunne noget på egen hånd og jeg har set hvordan hun led. Derfor er dette så vigtigt for mig. Og derfor er det vigtigt for mig, at oplyse dem der ikke har stået i en ligende situation, om hvor vigtigt det er. I mine øjne burde aktiv dødshjælp være en menneskeret for uhelbredelige syge mennesker. Dokumentaren “Må Mathilde dø?” vækkede en masse gamle følelser i mig og da der efterfølgende var en debat på TV2 News omkring aktiv dødshjælp, begyndte mit blod at koge da jeg hørte folk argumentere imod aktiv dødshjælp (når det dog er sagt, så var det en god debat og alle parter formulerede sig på en super fornuftig måde). Jeg kan bare ikke, med en historie som min, sætte mig ind i, at der rent faktisk findes mennesker som mener at min mor, Mathilde Gersby og andre uhelbredelig syge mennesker, hellere skal ligge og lide end at få den fred de ønsker og fortjener. Denne video er lavet til ære for min mor, til ære for alle de mennesker der havde ønsket om at have muligheden for at vælge aktiv dødshjælp og for at vise mit engagement i denne debat. Jeg håber at i har lyst til at se med.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Det er bare mig
    26. oktober 2016 at 7:09

    Ekstremt vigtigt emne, som mange desværre overser eller ikke tager stilling til. Heldigvis er der kommet større fokus på dette emne de senere år. Det er super fedt, at du tager dette emne op og fortæller om dit synspunkt. Jeg er fuldstændig enig og ville ønske at mange andre havde samme holdninger som os. Nogengange kræver det bare, at man som dig har haft det tæt ind på livet. Vi andre bør dog lytte til sådan en som dig. Det bør sætte tanker igang hos os andre, der ikke har haft det lige så tæt ind på livet og derefter tage stilling til det -forhåbentligt den rigtige! Men godt gået!

    • Reply
      Kathrine Brohus
      27. oktober 2016 at 7:32

      Lige præcis. Hvor er det bare godt beskrevet! Det er lige præcis dét formålet med videoen er, at dem der ser den gerne skal tænke videre over emnet, også selvom man måske ikke selv har stået i en ligende situation. Jeg tror virkelig det er vigtigt at de uhelbredelige syge og deres pårørende tør at sætte ord på HVORFOR det er SÅ vigtigt. De fleste kan jo tænke sig til at man nok gerne selv ville have valget hvis man selv endte med at få diagnostiseret en uhelbredelig fatal sygdom, men der tror jeg måske lidt at den her: “Det sker for naboen, ikke for os”-mentalitet kommer frem i folk. Hvilket jeg godt forstår. Problemet er bare at man aldrig ved om man selv, eller en man elsker, en dag skulle stå i en situation hvor vedkommende ønskede at modtage aktiv dødshjælp og derfor er det så vigtigt at man sætter sig ind i problematikken også selvom man ikke har mærket på egen krop og psyke, hvad det her handler om. Derfor håber jeg virkelig at min video, kan give et lille indblik i dette!

    Leave a Reply