2 In Tankestrøm/ Tæt på

11 år siden

Nu er det ved at være længe siden jeg har fået tastet et par bogstaver ind på bloggen og det kan der sikkert være en masse gode eller mindre gode grunde til, men egentlig så tror jeg simpelthen bare at jeg har haft brug for et pusterum uden at føle mig tvunget til at poste en masse ting uden at have hjertet med. Forårs perioden har længe været svær for mig. D. 9 april er min mors fødselsdag, D. 1 maj er dagen hvor hun døde og så kommer der jo også mors dag i maj måned, så det er lige tre mærkedage som godt kan have indflydelse på mit humør – i den negative forstand. På min mors fødselsdag havde jeg det egentlig okay, men det ville være synd at sige at jeg havde det fint d. 1 maj og dagene derop til.

Der er nu gået 11 år siden sidst jeg så min mor. Der er nu gået 11 år med savn og sorg og tiltrods for at jeg har et super godt liv med de bedste venner og veninder, og ikke mindst kæreste og familie, så har det sgu været hårdt at skulle undvære kvinden i mit liv, i så mange år. Og i år har det åbenbart slået mig hårdere end jeg lige havde forventet. Sidste år, var jeg godt klar over at jeg ville være helt nede, for sidste år var det 10 år siden at hun døde. 10 år – er for det første et rundt tal, men 10 år betød også at jeg så havde levet længere uden min mor, end jeg nåede at leve sammen med hende (i og med at jeg var 9 år gammel da hun døde) og det faktum, havde jeg virkelig svært ved at forholde mig til. Men i år har det været mindst ligeså svært. Jeg synes det er svært at sætte ord på hvilke tanker man gør sig på sådan en dag, men det er ligesom om at man bliver lidt skræmt over at nu gik der endnu et år uden hende og med tiden vil der blot komme flere og flere år, uden min mor ved min side.

Det kan være og er svært til tider, men jeg nyder til gengæld at have så stor støtte fra venner og min familie. D. 1. maj tilbragte jeg sammen med min kæreste, han var simpelthen så sød overfor mig (tiltrods for at han måtte stå model til en pige med forfærdelige humørsvingninger) og senere på dagen tog jeg op på graven, sammen med min kære mormor. Det betød meget for mig, både at være på graven sammen med min mormor, men også at ligge en blomst. Jeg føler det er vigtigt at vise min mor at jeg ikke har glemt hende. Jeg føler det giver mig en form for ro i hjertet at ligge en blomst og sende et luftkys, for så længe jeg ikke glemmer hende – så føler jeg at hun lever videre i mit hjerte og dét er meget vigtigt for mig.

Skærmbillede 2015-05-03 kl. 12.50.53Så nej, jeg er ikke stoppet med at blogge og det har jeg så sandelig heller ikke tænkt mig at stoppe med. Jeg er så småt ved at være på toppen igen ovenpå dette følelsdrama som overraskende nok, kom ret meget bag på mig.

Tak fordi i stadig læser med.

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Satina Wandel
    7. maj 2015 at 18:38

    Pyha… Jeg kan slet ikke forestille mig livet uden min mor. Kram til dig <3

    http://satinawandel.dk

    • Reply
      Kathrine
      8. maj 2015 at 8:17

      Nej, det er heller ikke altid lige nemt, men tak!

    Leave a Reply