4 In Hverdags liv/ Tankestrøm

Den mest brugte sætning i blogger-verden

Skærmbillede 2014-08-22 kl. 12.46.33

Jeg tror den mest nævnte sætning på blogs, landet over er “der har været lidt stille på bloggen…..*bla bla bla*” Ja, jeg er selv typen der godt kan undskylde hvis jeg har været lidt væk fra bloggen, men det er sgu da for åndssvagt et eller andet sted, nu når jeg tænker over det. Det er jo ikke ligefrem fordi ens læsere sidder klistret til skærmen 24/7 og venter spændt på at der skal komme endnu et indlæg (kunne da være ret fedt hvis det var tilfældet, men jeg håber også at i har andet at tage jer til), men jeg mener bare, at bare fordi man har en blog, så er man ikke forpligtet til at skrive 6 indlæg hver fucking eneste dag… Jeg er typen der bedst kan lide at skrive, hvis jeg har noget at sige (og det har jeg heldigvis ofte – thank god) Men personligt synes jeg, at dét at have en blog er noget man skal have fordi man elsker det! Og det gør jeg. Jeg elsker at skrive og fordybe mig i mine egne underlige tanker, men jeg elsker også at dele ligegyldige ting, såsom min hverdag (bare tjek min instagram, propfyldt med ligegyldige opslag) men det skal der også være plads til, hvis det er dét man har lyst til! Ligeså snart at dét at blogge bliver en forpligtigelse, smitter det af på bloggerens indlæg – det har jeg i hvertfald selv set et par gange.

Nå det er sagt, så kan den sætning også være en måde på at forklare at det altså ikke er fordi at man har tænkt sig at stoppe med at blogge, men faktisk fordi man har en god undskyldning og det er okay i mine øjne, jeg synes bare ikke at man skal undskylde at der har været stille på ens blog, hvis der ikke rigtig har været nogen speciel grund, for man er ikke tvunget til at skrive hver dag! Det er jo det der er fedt ved at blogge, det er ens egen lille verden hvor man kan nå ud til alle de skønne mennesker der gider at læse med. Der er ingen krav eller begrænsninger og det er netop dét jeg elsker.

Nå, men lige nu ligger jeg hjemme på sofaen i min nye stue (det skal i nok hører mere om senere) og jeg har sindssygt meget kvalme.. De sidste par dage har jeg ligget i sengen og kastet op og jeg har været sindssyg svimmel.. Jeg var til lægen igår, men hun kunne ikke rigtig komme det nærmere da det viste sig at jeg hverken havde nogen form for infektion eller virus i kroppen, så jeg er lidt på bar bund omkring hvad det er der skyldes at jeg har det så elendigt.. Det er virkelig ikke sjovt at ligge på sofaen hele dagen. Så jeg håber at jeg er klar igen på mandag i hvertfald!

Heldigvis har jeg min søde kæreste og min søde to katte der putter og nusser om mig, så skal jeg nok blive klar igen snart (fingers crossed!!)

hand-cross

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    girluah
    22. august 2014 at 13:43

    Har det helt på samme måde. Jeg skriver når jeg har lyst. Hvis jeg skulle skrive kun af pligt, ville min blog blive verdens dårligste blog, og ingen ville læse med

    • Reply
      Kathrine Brohus
      22. august 2014 at 14:11

      Lige præcis! 🙂

  • Reply
    Mathias Bau 
    23. august 2014 at 19:47

    jeg sidder klistret til skærmen, og jeg blir lige skuffet hver dag der ikke kommer noget!!

    • Reply
      Kathrine Brohus
      23. august 2014 at 19:50

      Åh, ja det ved jeg godt du gør!

    Leave a Reply